I den danske salmebog er der et afsnit, der hedder ”Nadver i hjemmet”. Jamen, det er jo den sidste olie, som i filmen, hvor den katolske præst kommer ilende og giver syndsforladelse, lige før døden slår til. Men nej. Det er Fadervor og i øvrigt folkekirkens ritual før og efter nadveren. Men præsten stilles friere end i højmessen, da man ”efter omstændighederne” kan forkorte. Den nydelige omskrivning af truende død står noget i kontrast til den meget vilde sorg og død i Bibelen.
For nylig var jeg træt og bedrøvet. Syntes, at selv kirken var umulig at være i. Talte med Michael Krogstrup Nissen, sognepræst ved Natha-naels Kirke, om det. Eller rettere han så, at noget var svært for mig.
Vi havde talt om forskellen på at være præst på landet og i Købehavn. Der var nadver i hjemmet almindeligt. Må have set spørgende ud. Hjemme gik jeg og tænkte frem og tilbage. Skulle jeg prøve at bede Michael Krogstrup Nissen om at komme hjem hos mig og gøre det? Ville han måske synes, at det var udnyttelse af vores venskab eller? Til sidst ringede jeg og spurgte, om han ville give mig nadver i hjemmet.
Det er en stille og tæt måde at modtage nadver på. Velsignelsens trøstende ord ”og give dig fred” bliver lysende enkle og mulige. Sidste vers i Jørgen Gustava Brandt salme ”Tænk at livet koster livet” beskriver for mig nadver i hjemmet:
Godt, at livet
koster livet!
Godt synge dagens pris.
Det er glæde,
alt til stede,
i ét nu er paradis!
Tørstende når roden ned
i evighed.
Jeg tror, at de fleste københavnere som jeg ikke aner, at man kan gøre sådan. Eller hvis vi har hørt om det, viger vi måske tilbage, som om Djævelen var efter os og tænker: føleri eller sværmerisk pjat.
Den offentlig debat har beskæftiget sig meget med, om religionen skal holdes inden for solidt låste døre til de forskellige trossamfunds huse. Det ser ud til, at de låste døre vinder. På den måde kan vi holde liv og tro skarpt adskilt. Skal der nu også til at være ritualer i hjemmene, hvor vi efter dagens problemer endelig kan slappe af?
I hvert fald var det et lindrende ritual for mig. Og nej, trætheden og bedrøvelsen forsvandt ikke, men blev lidt lettere at være i.
I storbyens jag og udasende krav til, at vi skal være på, se friske ud og smukke og unge giver det god mening for mig at gøre opmærksom på muligheden ”Nadver i hjemmet”.