MENS VI ANDRE HOLDER sommerferie, har en masse lande arbejdet for at komme med et bud på, hvordan den næste globale udviklingsdagsorden skal se ud. Efterfølgeren til de såkaldte 2015-mål, som udløber ved næste års udgang. Den mellemstatslige åbne arbejdsgruppe er kommet med et forslag om 17 mål og 169 delmål. Disse favner og integrerer økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling og spænder fra afskaffelse af fattigdom, fødevaresikkerhed, sundhed, uddannelse, ligestilling, vand og sanitet til fremme af lighed, inkluderende vækst, klimaforandringer og fred og sikkerhed.
Forslaget til de nye bæredygtige udviklingsmål er ambitiøst og signalerer en politisk vilje til udvikling i verden. Det er også glædeligt at se, at de afspejler de prioriteringer, der er fremkommet gennem den omfattende globale konsultationsproces.
Forhandlingerne kommer til at spænde over det næste år. Målene skal endeligt vedtages af FN's Generalforsamling i september 2015.
Der er relativ bred enighed om, at mål for fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, sundhed, energi, vand og fødevaresikkerhed skal med. Der er også en vis enighed om, at den nye dagsorden skal forholde sig til den stigende ulighed og behovet for naturressourceforvaltning. Men ikke overraskende er god regeringsførelse, fred og sikkerhed og klima blandt de mere kontroversielle emner, hvor der hersker størst uenighed.
UNDER DEN KOMMENDE forhandlingsproces bliver det vigtigt at fastholde det offentlige pres på statslederne gennem politisk engagement. Der skal arbejdes for en dagsorden, der kan være inspirerende og visionær. Men samtidig skal den også være realistisk og politisk opnåelig. Hvis ikke, risikerer den at blive begravet som en uopnåelig vision, vi alligevel ikke har en jordisk chance for at nå og derfor heller ikke prøver at nå.
Det kan være relevant at se på styrkerne ved 2015-målene, og hvordan de fik skabt en politisk platform, som alle lande har arbejdet målrettet ud fra. 2015-målene er meget klare og enkle, der er få af dem (8 mål og 21 delmål), de er konkrete slutmål, der ikke dikterer, hvordan de skal nås, og de er målbare.
Hvis de kommende bæredygtige udviklingsmål skal blive lige så effektivt et politisk værktøj som 2015-målene, bliver det nødvendigt at fokusere og prioritere målene. Af samme grund bør de nye mål ikke forveksles med en global udviklingsvision. Det ville svække deres politiske kraft. Som 2015-målene bør de ses som et værktøj, der hjælper os til at fokusere på de mest presserende globale menneskelige udviklings-udfordringer netop nu. Udviklingsvisioner, planer og politiske løsningsmodeller bør være nationalt forankret og forhandlet og tilpasset deres nationale kontekst og landets borgeres ønsker og interesser inden for rammerne af overordnede internationale aftaler.
DEN SENESTE statusrapport for 2015-målene viser, at mange af målene allerede er nået, og flere er inden for rækkevidde, hvis vi accelererer vores indsats nu. Vi har nået målene om halvering af fattigdom, indskrivning i grundskole af lige så mange piger som drenge, forbedring af adgang til rent vand og forbedringer inden for bekæmpelse af malaria, tuberkulose og hiv/aids. Trods fremskridt, er der stadig et stykke vej til at nå målene for grundskoleuddannelse til alle børn, reducering af børne- og mødredødelighed, adgang til ordentlige sanitære forhold og miljøforbedringer.
Der er behov for at accelerere vores indsats det kommende år og dermed indfri de forpligtelser, verdens ledere gav hinanden håndslag på i 2000.
At vise vi faktisk kan nå de mål, vi har sat os for, vil også skabe det bedste udgangspunkt for den næste dagsorden. Det vil vise, at politiske ledere vil udvikling, og at de mener det alvorligt. Det vil styrke både den politiske troværdighed og den offentlige opbakning og engagement i den næste udviklingsdagsorden. Alle helt nødvendige ingredienser for at fremme bedre levevilkår for nuværende og kommende generationer.