Forfølgelse af kristne ties ihjel i medierne

Timelange radioprogrammer om situationen i Irak nævner ikke forfulgte kristne med et ord. Det kan ikke passe, mener debattør

Kristne flygtninge i Irak får ikke den opmærksomhed, de fortjener i medierne, mener Ole Buchart Olesen. Foto: Scanpix
Kristne flygtninge i Irak får ikke den opmærksomhed, de fortjener i medierne, mener Ole Buchart Olesen. Foto: Scanpix.

KRISTELIGT DAGBLAD havde tirsdag den 12. august på forsiden fokus på, at kirken og de kirkelige organisationer synes at være tavse over for det, som nu sker i Irak med fordrivelse af kristne og andre mindretal.

Kritikken er helt berettiget og kommer ikke et øjeblik for tidligt. Det er nu, der skal råbes op, hvis der skal kaldes til samling for at redde kristenheden i Irak og andre mellemøstlige lande.

Nogle kirkefolk gør og har dog gjort noget. Ikke mindst sognepræst Massoud Fouroozandeh fra Odense har ydet en kæmpeindsats i forbindelse med hele to konferencer, vi på initiativ af domprovst Steffen Ravn Jørgensen har holdt i 2012 og 2013 i Helsingør Stift med fokus på forfulgte kristne i verden og herhjemme.

Det, vi imidlertid opdagede, da vi arbejdede med at arrangere de nævnte konferencer, var dette, at der ganske enkelt er en Berlinmur mellem os, kirkefolk, der vil fortælle om disse uhyrligheder, der begås mod kristne, og vore politikere og de fleste medier samt flere humanitære organisationer.

Disse sidste benægter ofte eksistensen af for eksempel problemer, som kristne asylsøgere i Danmark må slås med i form af chikane og trusler fra andre asylsøgere på vore flygtningecentre. Forekomsten af sådanne problemer har vi i Helsingør Stift på en konference den 12. april sidste år med al uønskelig tydelighed dokumenteret.

VED BEGGE vore konferencer, både i 2012 og 2013, glimrede samtlige medier ved deres fravær bortset fra Kristeligt Dagblad. Ved konferencen i Grønnevang Kirke sidste år kom daværende kirkeminister Manu Sareen (R). Han var på konferencen tydeligt rystet over det, han her fik at vide om chikane og mobning af kristne asylsøgere. Han lovede at tage problemstillingen med hjem til regeringen og gøre noget ved det.

Der er dog ingenting sket for at sikre kristne asylsøgeres ophold.

Den samme oplevelse er vi mange, der havde, efter det af partiet Venstre indkaldte ministersamråd i Folketinget den 28. februar i år med Martin Lidegaard (R).

En lang række kirkelige organisationer i Danmark var til stede og hørte udenrigsministeren sige i samrådet, at han mente, tiden var kommet til at kalde en spade for en spade: Det, som foregik mange steder i verden og særligt i Mellemøsten, måtte karakteriseres som forfølgelse af kristne.

MARTIN LIDEGAARD sagde videre, at det også var på sin plads fremover at tage dette problem op med de berørte lande, når der skal forhandles om bistandshjælp eller indgås andet samarbejde.

Heller ikke i denne sag er der sket noget her et halvt år efter samrådet.

Hånd i hånd med de tavse danske politikere går så desværre også de medier, som stort set intet rapporterer om forfølgelse af kristne i Mellemøsten og Afrika. Jeg har således sjældent set så bovlamme medier som DR og TV 2. Det virker, som om de hellere vil brække en arm på langs end at fortælle os om de kristne i Mellemøsten og for tiden om slutspillet for de kristne i Nordirak efter IS' erobring af Mosul.

Først da det eksotiske religiøse mindretal yazidierne kom ind i billedet som fanget på et bjerg i Nineveh-provinsen, er situationen overhovedet blevet omtalt på TV 2 News.

Hertil kommer, at det lykkedes P1 den 13. august i ”Orientering” at have et halv time langt indslag om IS, erobringen af Mosul og krisen i Nineveh uden med ét ord at nævne de kristnes situation.

Jeg er simpelthen rystet i mit inderste over magen til kynisk selektion i vore hjemlige medier!