DET GLÆDER MIG, at nogle skoler genindfører morgensang, som er en vigtig del af vores kultur. Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Marie Krarup udtaler i Kristeligt Dagblad: ”Der er ikke noget, der hedder religionsneutralitet. Alle har et menneskesyn, og vi fratager børnene viden om den kultur og den historie, de er en del af, hvis vi ikke underviser dem i kristendom.”
Forleden hørte jeg en socialdemokratisk politiker sige: ”Når min søn begynder i skolen om en uge, så skal han have et fag, der hedder kristendom. Det er bare ikke okay. Det burde hedde religion i stedet og omfatte flere religioner.”
Jeg ved ikke, hvor udbredt den holdning er blandt socialdemokrater generelt. Forhåbentlig er den ret marginaliseret i det parti og hører måske mere hjemme på de liberalistiske og socialistiske yderfløje. Her er der flere folk, der mener, at staten skal være ”religionsneutral” og dermed ikke favorisere nogen bestemt religion.
Frank Jensen (S), overborgmesteren i København, udtaler i Kristeligt Dagblad: ”Jeg er et kristent menneske og vil kalde mig selv praktiserende. Kirken bruger jeg til fest og kirkens højtider, men også til sorg, og når jeg skal tage afsked med mennesker. Jeg er glad for at være medlem af folkekirken og føler mig som et almindeligt, folkekirkeligt medlem. Jeg søger ikke nogen bestemt retning, hverken inden for folkekirken eller kristendommen.”
JEG ER ENIG I begge udtalelser, men jeg er betænkelig ved, at Marie Krarup frejdigt begynder at fortolke, hvilke grupper/partier der er kristne. Vi kan jo begynde med det, der samler os og ikke adskiller os, for vi er trods alt mennesker med de samme håb, hvad enten vi er kristne, muslimer eller ateister. Menneskerettighederne skal naturligvis være en del af fundamentet.
Kristendommen og den danske folkekirke er et fantastisk stærk fundament for det danske samfund. I Danmark er cirka 80 procent af den danske befolkning frivilligt betalende medlemmer af den danske folkekirke en fantastisk opbakning.
Den danske folkekirke er populær af flere årsager. Folkekirken er ikke fundamentalistisk, den har på nogle områder indrettet sig efter det moderne menneske. De flotte kirker, korsangerne og orglet er med til at løfte de kirkelige handlinger. De smukke rammer om dåben, konfirmationen, vielsen, eller når vi siger farvel til nogle af vores kære er en vigtig kulturel tradition, som er med til at forme det danske samfund.
Kristendommen kan fortolkes på mange måder: Er Jorden blevet til ved en tilfældighed eller ved en skabelse? Mange opfatter fortællingen om, at himmel og jord, samt alt, hvad der findes af liv, blev skabt på seks dage, som en poetisk eller symbolsk skildring af Jordens tilblivelse. Et forløb, som videnskaben i dag vurderer er et tidsrum på 13-14 milliarder år.
Videnskaben kan fortælle os, at verden endnu ikke er ”færdig”, men konstant befinder sig i en evolutionsproces. Gud har givet mennesket et intellekt, som kan bruges i denne evolutionsproces.
Vi har alle måttet revidere vores holdninger, og her har vi brugt vores intellekt. Det er vigtigt at huske, at hver eneste ny generation tager udgangspunkt i, hvad der moralsk og etisk er accepteret af samfundet i den tidsperiode, de lever i. Etik, moral og skikke flytter sig hele tiden. Det kirkelige og politiske samfund er naturligvis tvungent til at følge denne udvikling. Hvor langt vil vi gå?