Er ældre præster nu blevet de nye landsbytosser?

Hvorfor kan præster ikke få lov til at fortsætte det arbejde, de elsker, på den anden side af de 70, spørger en sognepræst

Præster og dommere bliver i dag tvangspensioneret ved de 70. Det bør laves om, mener Jakob Rönnow
Præster og dommere bliver i dag tvangspensioneret ved de 70. Det bør laves om, mener Jakob Rönnow.

DA MIN BEDSTEFAR var på min alder, havde han været død i 10 år. Det biologiske ur har jo heldigvis tikket siden, og alle ved, at man ikke ældes og bliver gammel, på samme måde som man gjorde i mellemkrigstiden.

Det har regeringen også taget højde for, når de (endelig) er kommet med forslag om at ophæve tvungne aldersgrænser for alle på arbejdsmarkedet. Hvis man har lyst og føler sig i stand til at arbejde som 70-årig eller mere, skal alderen alene ikke længere forhindre en i at forblive i arbejde. Selvfølgelig ikke!

Men der er en undtagelse. Ja, to. Dommere og præster skal af uransagelige grunde stadig holde op med udgangen af den måned, de fylder 70 år. Dommerne ønsker det sådan, så lad dem få deres vilje. Men jeg er utrolig spændt på at få en forklaring på, hvorfor præster, provster og biskopper som de eneste derudover er undtaget!

Vi præster bliver tilsyneladende som de eneste på arbejdsmarkedet fremover ude af stand til at passe vores job, den dag vi bliver 70! Professorer gør ikke, lærere gør ikke, organister gør ikke, kirkeministre gør ikke - ingen andre! Det er da det samme som at få tildelt stemplet ”landsbytosser”, når vi åbenbart er den eneste rest af befolkningen, der ikke selv kan finde ud af, hvornår det er tid at trække sig tilbage!

De fleste præster går på pension allerede i 66-årsalderen, ved vi. Det er altså ikke engang sandsynligt, at disse fremover vil ønske at forblive fem år yderligere og holde en masse unge ansøgere ude. Måske vil bare så få som 10-20 af os blive nogle år ekstra, hvis vi altså får lov. Men vi må ikke.

DER ER FOR TIDEN måske i alt 135 teologer, der håber på arbejde. De skal nok få embede, for der er ualmindeligt mange, der nærmer sig de 66 eller de 70 som jeg. Der er oven i købet en tendens til, at det sine steder i Danmark er svært overhovedet at få ansøgere allerede nu.

Så igen: Hvorfor giver lovforslaget ikke os ældre mulighed for at blive? Formulder præster på vores 70-årsdag - og de i andre erhverv ikke? Man plejer da ellers at behandle folk nogenlunde ens i Danmark. Men ikke her.

Er det, fordi vi er tjenestemænd og det er besværligt at ændre på vores ansættelse? Det gik da ellers nemt nok i juni 2008, da samtlige andre tjenestemænd i Danmark, for bare seks år siden, fik ophævet aldersgrænserne ved lov.

Så skulle man naturligvis tro, at præsternes fagforening var dybt rystet i disse dage. Skal præster, som de eneste i Danmark, behandles så stedmoderligt? Også i forhold til de øvrige medarbejdere ved kirken?

Men Den Danske Præsteforening har ikke været særlig højlydt i denne sag. Faktisk har formanden både i P1, på tv og i Kristeligt Dagblad adskillige gange udtrykt, at de ønsker, at aldersgrænsen hæves fra 70 til 75 - hvilket jeg sagtens kan leve med. De har bare ikke gjort det synderlig højt, og det gør de tilsyneladende heller ikke engang nu, hvor det endda er udråbt for hele landet, at gamle præster ikke rigtig er værd at holde på!

Mener vor fagforening virkelig det? Jeg vil skynde mig at slå helt fast, at man ikke behøver at være en dårlig eller doven præst, fordi man nærmer sig 70, og man behøver ikke at være fremragende og effektiv, fordi man er under 40. Det kan såmænd lige så godt være omvendt - og er det sine steder! Hvis man derfor gerne vil sikre sig, at man kan komme af med eventuelt uduelige præster - i en hvilken som helst alder - så skal vi behandle præster nøjagtig som ude i det øvrige samfund og sikre os de nødvendige redskaber.

Det skal da ikke gøres ved at lave åbenlys forskelsbehandling af den lille restgruppe, som sagtens kan tilføje folkekirken rigtig meget dynamik i nogle år endnu.

Heldigvis er der politikere - og beskæftigelsesministeren selv - der i de seneste dage ser på forslaget og overvejer, om ikke alle i Danmark bør behandles ens i denne situation.

Det opfordrer jeg kraftigt til, og jeg håber, at den uværdige situation med at behandle os ældre som potentielle landsbytosser ikke varer længere, end at jeg kan få lov til at fortsætte det arbejde, jeg elsker, hvor jeg yder mit bidrag i Vangede Sogn - også selvom jeg snart fylder 69 “ og 70.