Ligger der racisme bag kampene mellem sorte og politi i byen Ferguson i USA?

Uroligheder raser på 14. dag i den amerikanske by Ferguson i delstaten Missouri. Kristeligt Dagblad har spurgt to Amerika-kendere, om der ligger racisme bag konflikten

Lokalt politi i forskellige kampuniformer står klar under et af de seneste ugers natlige sammenstød i kølvandet på konflikten, der blev udløst af nedskydningen af den sorte unge mand Michael Brown i Ferguson. I byen var der i 1990 30 procent sorte og 70 procent hvide. I dag er det lige omvendt. De rige hvide er flyttet fra byen, men det er ifølge Jacob Holdt de samme betjente, som har været der hele tiden, siden byen var overvejende hvid, og som ikke er flyttet væk. -
Lokalt politi i forskellige kampuniformer står klar under et af de seneste ugers natlige sammenstød i kølvandet på konflikten, der blev udløst af nedskydningen af den sorte unge mand Michael Brown i Ferguson. I byen var der i 1990 30 procent sorte og 70 procent hvide. I dag er det lige omvendt. De rige hvide er flyttet fra byen, men det er ifølge Jacob Holdt de samme betjente, som har været der hele tiden, siden byen var overvejende hvid, og som ikke er flyttet væk. - . Foto: Xinhua/Sipa/Scanpix.

Ja

JA mener Jacob Holdt, fotograf, der har rejst i USA og skrevet bøger om USA og racisme i landet.

Ser du racisme i skudepisoderne i Ferguson?

Der er i høj grad tale om racisme på den måde, den er defineret i USA ved fordomme og social magt. Det, som er sket i Ferguson, er det klassiske eksempel på en by, hvor de sorte flytter ind i et kvarter, og de hvide så sælger deres huse - såkaldt hvid flugt. Man ser fænomenet over hele USA, for eksempel er de sorte presset ud af den indre by i New York. De sorte skubbes hele tiden rundt, og på den måde opstår der ghettoer. Når de sorte flytter til et hvidt kvarter, går det nogenlunde, indtil der er 10 procent sorte. Så flytter de hvide, fordi de ikke vil have, at deres børn går i skole sammen med sorte børn.

Forfatter og fotograf Jacob Holdt.
Forfatter og fotograf Jacob Holdt. Foto: Scanpix

Har det betydning for forholdet mellem rig og fattig?

Der, hvor de hvide flytter hen, begynder huspriserne at stige, og de hvide tjener på deres flugt. Hvor de sorte er tilbage, kollapser huspriserne, til ejendommene ikke er noget værd. På den måde bliver de hvide hele tiden rigere, mens de sorte bliver fattigere og fattigere. I dag er hver hvid amerikaner 20 gange så rig som en sort amerikaner. Derfor er det racisme, så det batter, når de hvide ikke vil gå i skole sammen med de sorte.

Men derfor behøver det vel ikke at udarte i uroligheder, som vi ser det i byen Ferguson?

I Ferguson var der i 1990 30 procent sorte og 70 procent hvide. I dag er det lige omvendt. Samtidig er politistyrken og bystyret hvidt, og de anses begge for at være racistiske. Det er de samme betjente, som har været der hele tiden, siden byen var overvejende hvid, og som ikke er flyttet. De sorte bliver mere og mere frustrerede, i takt med at de hvide trækker deres børn ud af skolerne og flytter. De sorte får hele tiden det budskab, at de ikke er ønskede. De mister troen på deres egen fremtid og evner, de mister indlæringsevnen, og det fører mange ud i kriminalitet. Det er den smertens uro og vrede, vi er vidne til, der kommer til udtryk fra den sorte befolkning i Ferguson.

Men hvorfor skal den vrede gå ud over politiet?

På sin vis er politiet bare ofrene, for det er de bedst stillede hvide, der flytter først, og det er ikke politiet. Politiet kommer til at stå midt imellem de to grupper som besættelsestropper, og de kan ikke styre al den vrede. De sorte har på papiret fået alle rettigheder. Når vi ser den ene eksplosion af voldelige episoder efter den anden, er det et af de mest synlige symptomer på den undertrykkelse og social udstødelse, de sorte oplever. Omvendt betyder det, at de hvide hele tiden frygter de sorte. Derfor kører hele det psykologiske mønster af racisme bare videre.

Kan den seneste skudepisode ikke også ses som en bekæmpelse af kriminalitet?

De hvides frygt for de sorte betyder, at bare du stikker hånden i tasken for at hente din legitimation, ryger deres pistoler op. I bekæmpelsen af kriminalitet bliver de sorte stoppet hele tiden, og det er klart, at du bliver vred over hele tiden at blive mistænkeliggjort. Derfor eksploderer det hele, når en betjent har gjort noget forkert. Så når de hvide skyder de sorte på den måde, er årsagen en dybereliggende racisme, selvom Michael Brown i princippet lige så godt kunne være blevet skudt af en sort betjent. Han havde sikkert lavet noget galt, men derfor er der ingen grund til at skyde en ubevæbnet mand, eller man kunne i det mindste have gjort det i benene. Det, som skete, er symptomet på racisme. Det er det, der viser racismen, som ligger bag, og som ender med, at folk kommer i krig med hinanden.

Nej

mener Peter Kurrild-Klitgaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og kender af amerikanske forhold.

Bylinefoto: Peter Kurrild-Klitgaard.
Bylinefoto: Peter Kurrild-Klitgaard.

Hvad ligger der bag konflikten i Ferguson?

Det handler sandsynligvis om noget andet end racisme, men urolighederne er udtryk for et reelt problem. Siden 2001 har politiet fået sin myndighed voldsomt forøget. Den har ændret karakter fra at være traditionelt lov og ordenshåndhævende og er i dag mere orienteret i retning af at kunne bekæmpe omfattende voldskriminalitet. Samtidig har man fået både våben og udstyr af forskellig art, som giver politiet en meget mere militær karakter. Filmoptagelserne i fjernsynet fra Ferguson viser et politi, der nærmer sig at være militære enheder og er langt fra det, vi kender som den venlige engelske bobby eller en almindelig dansk gadebetjent.

Hvad er det så, der sker i Ferguson?

Episoden i Ferguson er udtryk for, at amerikansk politi generelt er begyndt at bruge skydevåben i voldsomt øget omfang. Ser man på antal affyrede skud totalt, og hvor mange der bliver affyret i de aktuelle situationer over det seneste årti, så ligger det i USA markant over de andre vestlige lande. Det har noget med at gøre, at politiet har fået mere myndighed, kraftigere og hurtigere våben og en mentalitet, som nok er anderledes, end den har været tidligere.

Kan et øget våbenbrug fra politiet dække over racistiske træk i det amerikanske samfund?

Måske, men der er mig bekendt ikke belæg for, at selve episoden var racistisk motiveret. Det er snarere udtryk for, at politiet har fået mere myndighed og autoritet. Michael Brown er sandsynligvis skudt fire gange i armen og to gange i hovedet, og det er noget, der mere ligner traditionel nedkæmpning af svært bevæbnede kræfter, hvad Wilson så åbenbart ikke har været.

Nogle vil sige, at den måde, hvorpå konflikten er har udviklet sig, viser, at der ligger racistiske elementer under overfladen i det amerikanske samfund?

Det gør der givetvis i de forskellige konflikter forstået på den måde, at folk lynhurtigt fortolker dem i det perspektiv, og at det fører til en eskalerende konflikt. Men det er ikke det samme som at sige, at de skyldes racistiske forhold. Hvis vi tager en anden episode, nedskydning af den 17-årige Trayvon Martin sidste år, blev den også udlagt i et racismeperspektiv. Men mange medier undlod at fortælle, at den sikkerheds-vagt, der skød ham, rent faktisk var af latinamerikansk oprindelse.

Men racismeelementet er vel ikke forsvundet fra det amerikanske samfund?

Det er det klart ikke. Men på grund af disse episoder kommer vi til at fokusere mere på raceelementet, end der nødvendigvis er belæg for som årsag. Derfor mener jeg ikke, at vi kan anskue den aktuelle sag i et racismeperspektiv. Men det kan man i sagens konsekvenser, fordi der er nogen, som opfatter den som racistisk og reagerer derefter med uroligheder. Jeg tror ikke, det konkrete drab var drevet af racemæssige hensyn. Men det er sådan set ligegyldigt, hvad jeg eller andre tror, for det væsentlige er, hvordan det bliver opfattet af forskellige folk, og hvad det så bliver anvendt til.