Hvad gør vi for de forfulgte kristne i Irak?

Islamisk Stat brænder kirker. De torturerer, halshugger og korsfæster mennesker, som ikke vil konvertere til islam. Hvad med de kristne i Danmark? Hvad kan vi gøre? spørger Tove Videbæk

Tove Videbæk.
Tove Videbæk.

I DISSE UGER OG MÅNEDER foregår der en grusom forfølgelse af de kristne i Irak. Den islamiske milits, der nu kalder sig Islamisk Stat, IS, erklærede den 18. juli, at Mosuls kristne skulle konvertere til islam, betale en stor skat for ikke-muslimer eller dræbes. De kunne selv vælge! Mosul er Iraks næststørste by.

Et døgn senere var byens 1600 år lange kristne tilstedeværelse i princippet ophørt. Ifølge Bibelselskabet.dk har mere end en halv million kristne nu forladt Irak på grund af forfølgelser. Nogle irakere vurderer, at de fleste kristne vil have forladt Irak inden længe.

Kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden. Og alt for længe er der intet blevet gjort for at stoppe denne forfølgelse. Sideløbende har der i årevis været en udtalt forskel mellem reaktionerne på overgreb på forskellige religiøse grupper.

Men hvem er disse forfulgte kristne i Irak? I Nordirak er de kristne, der bliver forfulgt, helt almindelige mennesker, familier, singler, fædre, mødre og børn. De har arbejde, går i skole, går i kirke, er hjemme i familien med videre. Kristendommen har været i Irak siden det første århundrede efter Kristus og er en helt grundlæggende del af Iraks kultur. De kristne indbyggeres forfædre har boet i dette område helt fra før islam opstod.

IS udsætter hele det nordlige Iraks hundredtusinder af kristne for et rædselsregime med undertrykkelse og grusomheder, som vi nærmest ikke kan fatte.

DET ER AFSKYVÆKKENDE fotos, som bliver sendt fra området. Blandt andet af en syvårig dreng, der holder en soldats afhuggede hoved i sin hånd, mens drengens far står ved siden af og roser ham. Dette er bare ét bevis på, hvor barbarisk IS og disse mennesker er.

De brænder kirker. De torturerer, halshugger og korsfæster mennesker, som ikke vil konvertere til islam. De hænger dræbte mennesker op i lygtepæle til spot og spe. De dræber mændene og tager kvinderne til fange - hvis ikke de voldtager og dræber dem straks.

Den 30. juli kunne man i Kristeligt Dagblads leder læse: ”At udrensningen af kristne foregår så relativt ubemærket af den omgivende verden, antager karakter af en skandale (...). Her og nu findes der ikke rigtig nogen formildende omstændigheder for dem, der kunne slå alarm, men ikke gør det.”

Heldigvis er der siden da kommet mere fokus på problemet, og flere lande er begyndt at hjælpe med at løse problemerne i det nordlige Irak. Hvad med de kristne i Danmark? Hvad kan vi gøre?

Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, udtaler via Folkekirkens mellemkirkelige Råd: ”De frygtelige begivenheder, vi er vidne til i Nordirak i øjeblikket, kræver øjeblikkelig opmærksomhed (...). Som verdenssamfund må vi reagere, når basale menneskerettigheder som tros- og religionsfrihed i den grad bliver undertrykt.”

Folkekirkens mellemkirkelige Råd opfordrer ligeledes alle menigheder til at sætte fokus på situationen for de forfulgte i Irak gennem oplysning, forbøn og økonomisk støtte.

Det er dog en begyndelse! Etisk set - igennem mine briller - kunne jeg ikke bringe en bedre opfordring! Og så kan vi jo reagere på denne opfordring, som vi nu hver især synes er bedst “