SØREN PAPE POULSEN SKAL som ny formand for De Konservative skabe en fortælling om konservatisme i en moderne tid præget af globalisering. Fortællingen skal have rødder i de værdier i konservatismen, som giver svar på nutidens udfordringer.
I Kristeligt Dagblad den 27. august skriver De Konservatives Charlotte Dyremose, at partiet med Søren Pape Poulsen i spidsen ikke er på jagt efter en ny identitet. Partiet skal blot blive bedre til at kommunikere, hvad partiet altid har stået for.
Søren Pape Poulsen kan passende profilere De Konservative ved at lægge vægt på nogle af de konservative kerneværdier, der kan adskille partiet fra de øvrige partier i blå blok.
En grundlæggende værdi i konservatismen er, at et samfund skal drage omsorg for de svageste. I en globaliseret verden, hvor hovedparten af danskernes forbrugsgenstande er produceret uden for de danske grænser, bør ”de svageste” forstås i en global optik. Ved at gøre omsorg for de svageste til en mærkesag kan Pape ikke blot adskille de konservatives politik fra de andre partier i blå blok, han kan også værne om en anden konservativ kerneværdi - beskyttelse af fædrelandet. For hvis ikke vi gør noget ved problemerne, hvor de opstår, så banker de inden længe på vores dør.
Beskyttelse af Danmark i en globaliseret verden handler ikke kun om grænsebomme og øget kontrol, som andre partier i blå blok taler varmt for. Søren Pape Poulsen kan blive bannerfører for en anden og mere langsigtet tilgang til at løse problemet med stigningen af asylsøgere, der vender blikket mod Danmark. Langt de fleste asylsøgere flygter nemlig fra krig, væbnede konflikter eller undertrykkende regimer i deres hjemlande.
Kampen om begrænsede men livsvigtige ressourcer som vand og dyrkbar jord er ofte en medvirkende årsag til, at konflikter bryder ud. Klimaødelæggelser og befolkningsvækst presser ressourcegrundlaget i fattige lande, så ulmende sociale og politiske spændinger udvikler sig til egentlige konflikter. Hvis en bonde ikke kan brødføde sin familie ved at drive landbrug eller som lønarbejder, så vil bonden være mere tilbøjelig til at søge en løsning ved at gribe til våben.
Derfor hænger antallet af asylsøgere i Danmark tæt sammen med de generelle livsvilkår i lande, hvor befolkningerne lever tæt på kanten af det mulige. Vi vil få færre konflikter og dermed færre flygtninge, hvis færre menneskers livsvilkår bliver så ringe, at de ikke ser andre udveje end at kæmpe sig til overlevelse.
Skrantende sundhedssystemer i udviklingslande kan også sende afrikanske problemer til Danmark. Vi har tidligere set, hvordan vira inden for kort tid er blevet bragt fra en verdensdel til en anden, som det skete med svineinfluenza i 2009.
For tiden er der meget debat om, hvorvidt ebolavirussen kan spredes fra Vestafrika til andre dele af verden. Elendige sundhedsforhold i Vestafrika er en af hovedårsagerne til, at ebolavirussen er ude af kontrol i flere lande i Vestafrika. Sundhedsforhold i Vestafrika kan altså ende med at få indflydelse på sundhedstilstanden i Danmark. Vi kan forsøge at lukke døren til Danmark ved at forsegle landegrænserne, men før eller siden vil fattigdommens problemer bryde igennem.
Den eneste løsning er at løse problemerne, inden de får vokseværk. Ved at støtte op om langsigtet udvikling i udviklingslandene kan Pape således blive bannerfører for at beskytte det danske fædreland på en moderne og intelligent måde i en sammenhængende verden.