Kun våbenhvile kan bane vejen for fred i Sydsudan

Tre år efter, at sydsudaneserne fejrede deres uafhængighed, oplever de, at resultaterne af deres hårde kamp for fred smuldrer

Begge parter i den sydsudanske konflikt har konsekvent blokeret for adgangen til livreddende humanitær bistand og hindret hjælpearbejdere i at nå frem til de mest udsatte befolkningsgrupper ad landvejen eller flodvejen. Under disse forhold er luftvejen det eneste alternativ, men det er ikke muligt i det lange løb at sikre tilførslen af mad, vand og medicin, og det begrænser antallet af mennesker, vi kan nå ud til, skriver de fire kommentatorer.
Begge parter i den sydsudanske konflikt har konsekvent blokeret for adgangen til livreddende humanitær bistand og hindret hjælpearbejdere i at nå frem til de mest udsatte befolkningsgrupper ad landvejen eller flodvejen. Under disse forhold er luftvejen det eneste alternativ, men det er ikke muligt i det lange løb at sikre tilførslen af mad, vand og medicin, og det begrænser antallet af mennesker, vi kan nå ud til, skriver de fire kommentatorer.

I MERE END syv måneder har der hersket borgerkrig i Sydsudan, hvor der udspiller sig en magtkamp blandt den regerende elite. Det har ført landet ud i en humanitær katastrofe af alarmerende proportioner.

Tre år efter at sydsudanerne fejrede deres uafhængighed, oplever de, at resultaterne af deres hårde kamp for fred smuldrer. De, der stemte for fred og sikkerhed og for retten til selvbestemmelse, er nu igen ofre for en skammelig mangel på politisk lederskab.

Den ene mulighed efter den anden for at bringe de meningsløse kampe til ophør er forpasset. På trods af ihærdige mæglingsforsøg fra FN og andre organisationers side er aftalen fra januar om at indstille fjendtlighederne og løftet i maj om at indlede en fredsproces ikke blevet overholdt. I mellemtiden fortsætter kampene, tiden går, og befolkningens lidelser forværres.

Nu truer et dødeligt udbrud af kolera tusindvis af mennesker. Samtidig er flere end 1,5 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem, og hungersnøden rykker nærmere dag for dag. I marken beretter vores hjælpearbejdere om børn, der ankommer til lejrene med hår, der er blevet rødt - et tydeligt tegn på livstruende fejlernæring.

Mere end halvdelen af befolkningen - 7,3 millioner mennesker - sulter hver dag, og 50.000 børn kan dø i år, hvis nødhjælpen ikke når frem til dem. Sydsudan står i dag over for den værste fødevaresikkerhedskrise i verden, men trods risikoen for omfattende hungersnød formår landets ledere tragisk nok ikke at skabe fred for den befolkning, som de har ansvaret for at beskytte.

Begge parter i konflikten har konsekvent blokeret for adgangen til livreddende humanitær bistand og hindret hjælpearbejdere i at nå frem til de mest udsatte befolkningsgrupper ad landvejen eller flodvejen. Under disse forhold er luftvejen det eneste alternativ, men det er ikke muligt i det lange løb at sikre tilførslen af mad, vand og medicin, og det begrænser antallet af mennesker, vi kan nå ud til.

Det internationale samfund har reageret beslutsomt, men problemerne er enorme, og næsten halvdelen af befolkningen i Sydsudan har brug for humanitær nødhjælp. Nu hvor plantesæsonen er ovre, uden at det har været muligt at udnytte den, og regntiden nærmer sig, er mere end halvdelen af landet ikke tilgængeligt ad landvejen eller er potentielt afskåret fra mad, vand og lægehjælp.

I april udsendte vi en indtrængende opfordring til straks at bringe kampene til ophør, til at øge midlerne til humanitær bistand og til at alle parter overholder den humanitære folkeret.

I maj mødtes vi i Oslo med repræsentanter for Sydsudans regering og opposition. Vi gav udtryk for vores bekymring, og vi viste vores støtte i form af konkrete foranstaltninger og et løfte om yderligere 610 millioner dollars til både Sydsudan og regionen. Der er tale om en meget omfattende bistand på et tidspunkt, hvor antallet af mennesker i nød eskalerer som følge af krisesituationen i såvel Irak og Syrien som i Den Centralafrikanske Republik.

Kun en reel våbenhvile med fred og forsoning kan bane vejen for en sikrere og bedre fremtid for befolkningen i Sydsudan. Det er på høje tid, at regeringen og oppositionen udviser lederskab, indgår kompromiser og begynder at regere landet. Landets ledere har pligt til at beskytte deres befolkning og arbejde for at bringe landet ud af katastrofe og hungersnød, og vi fordømmer deres manglende vilje til at gøre det. Der har været kampe nok. Der har været døde nok. Der har været forsinkelser nok. Det er på tide at skride til handling.