JA, mener Karsten Gram, næstformand i Landdistrikternes Fællesråd:
Vi kan godt rive alle de små landsbyer ned og bosætte os i storbyerne, men det er kommunisme på et højt plan - som at tvangsflytte folk i Rusland. Man skal i stedet bakke op om os. Vi ved godt, at vi skal gøre noget selv, men vi har brug for bare en smule opbakning. Det er vigtigt, at vi får hjælp, så der stadig kan drives erhvervsliv på for eksempel øerne. Jørgen Møller vil bare rive hele lortet ned og erstatte det med landbrugsjord, men jeg er enig i, at hvis ø- og landsbyboerne ikke selv gør noget for at skabe vækst, så skal man overveje støtten, men det skal være nemt at leve og bo i de danske landdistrikter, for vi kan ikke alle sammen bo inde i byerne?
Hvorfor ikke?
Nej, for sådan er Danmark ikke demografisk indrettet. Der er nogle, der gerne vil bo i landdistrikterne, og de må have en ret til at vælge og få den fornødne hjælp. Det er et holdningsspørgsmål, men selvfølgelig skal vi, der bor i landdistrikterne, selv gøre noget og bidrage til, at det bliver rart at bo der, men vi skal altså også understøttes til at bo der og have hjælp en gang imellem.
Kan folk ikke bare bosætte sig et andet sted?
Det hører vi ofte. Men vi er nogle mennesker, der ikke interesserer os for at bo i byerne. Danmark er et stort land, og landdistrikterne er en stor del af det, derfor er det vigtigt, at infrastrukturen bliver understøttet.
Hvad er det for en hjælp, I har brug for?
Nedrivningspuljen er vigtig, fordi vi får hjælp til at rive øjebæer i landskabet ned, så det bliver mere attraktivt at bo der og flytte derud. Men skruen er blevet strammet for meget over for landdistrikterne, der er blevet sparet for meget. Vi har blandt andet brug for en digital motorvej, så nettet virker, for ordentlig bustransport og for skoler, i hvert fald til de yngste. Jeg vil ikke sætte et beløb på, men det er nødvendigt at kigge på de basale rammevilkår, der gør, at landdistrikterne fungerer.
Der er flere og flere, der flytter til byerne, så hvor meget skal man gøre for at stoppe den bevægelse?
Der bliver talt så meget om urbanisering, vi vil hellere tale om ruralisering, at flytte fra by til land, og have fokus på at vende udviklingen i landdistrikterne. Vi skal have en digital motorvej, en sikker skolevej og en god infrastruktur, så det bliver rart og trygt at bo i de små byer, og så kan vi pendle ind og arbejde i de store byer.
En stor andel af de unge, der er vokset op i landdistrikterne, flytter ikke tilbage igen, kan man vende den udvikling?
Der er ikke noget at sige til, at de ikke flytter tilbage, når vilkårene er så dårlige. De vil gerne bo her, og de kan bare pendle ind til biografer og caféer i de store byer. Men det kræver blandt andet gode busruter. Vi købte et hus på landet for et år siden. Det første, mine børn spurgte om, var, om der var en hurtig internetforbindelse, og om de kunne komme ind til byen med en bus. Sådan tror jeg, at der er mange af de unge mennesker, der tænker. De vil have et trygt sted at bo og så pendle derfra.
Jeg kan ikke høre, hvad du siger. Du falder ud ...
Jeg bor for enden af en grusvej ude på bøhlandet, nord for Gråsten. Der er dårlig telefonforbindelse, det er meget normalt på landet. Hvis der var bedre forbindelse i yderområderne, så ville det være meget nemmere at arbejde.
NEJ, mener Jørgen Møller, lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet:
Spørgsmålet er, om alle mennesker har ret til at bosætte sig, hvor de vil, og så bare sende regningen til staten for transport, landsbyskoler og internet. Det koster mange penge at holde liv i udkantsområder og landdistrikter, og det vil ikke lykkes at bremse affolkningen af udkantsområderne og ændre udviklingen. Man kan selvfølgelig ikke bare lukke byer med et par tusinde indbyggere, men de helt små samfund har udspillet deres rolle.
Skal man gøre noget for at holde liv i byerne?
Hvorfor skal vi det, hvis folk ikke vil være der? Folk flytter væk fra de små byer, det er et udtryk for en urbanisering, som foregår i hele verden. Jobbene rykker til byerne, og så følger folk efter. Det betyder, at butikkerne lukker i de små byer. Jeg har for eksempel lige været i Bording til en konference, om hvordan man holder liv i stationsbyerne, hvor der bare er tomme butikker og øv-bøv. Helt ærligt: Hvis jeg var ung, var jeg også flygtet fra Bording, for set udefra har byen ret store udfordringer med tilbagegang i butiks- og erhvervsliv. Det sker ikke kun i Bording, men i hele Danmark.
Er det ikke rimeligt, at folk, der ønsker at bo i et udkantsområde, får mulighed for det?
Selvfølgelig er der nogen, der synes, det er godt at bo på landet, men hvorfor skal der for eksempel være liv og erhversliv på øerne for enhver pris? Hvad er det, vi gerne vil opretholde på små øer med et til to svinebrug? Jeg bor selv på landet, min datter er i 30'erne og flyttet hjemmefra. Hun vil ikke overtage huset, kun måske som sommerhus. På den måde ligner hun mange andre unge, der vil have adgang til biografer og caféer. Mange landsbyer drømmer om, at deres unge en dag kommer tilbage og stifter familie, men det gør de færreste. Landsbyens unge flytter ud, får smag for storbylivet og bliver væk. Landsbyerne kan ikke matche kulturlivet, og job og uddannelse er i byerne.
Hvad skal man så gøre?
Man skal lave en overordnet, langsigtet politisk plan for, hvad man vil med Danmarks landdistrikter og udkantsområder. Der er et hav af løsrevne initiativer, og der mangler helt uhyggeligt en fælles vision for Danmark i fremtiden, som gælder 10 år frem, og som ikke bliver fordrejet og ødelagt af politiske drillerier. Der burde nedsættes en udkantskommission med 30 eksperter, så vi kan undgå en masse løsrevne initiativer, som ingen ved om virker.
Oplever du, at der er politisk vilje til det?
Det er sjældent, vi ser regeringstoppen i Danmarks udkants- og landdistriktsområder. Den er ikke voldsomt fokuseret på at rette op på det her. I stedet får borgerne penge til et par initiativer her og der, det er som et hold kæft-bolsje, men det kan ikke stoppe vandringen fra land til by, det er her, uddannelserne er, og her, der bliver skabt spændende jobs.