Ak, ingen forandring blandt De Konservative

Det Konservative Folkepartis forenklede budskab signalerer reelt, at man er tilfreds med de cirka fem procent af stemmerne, som prognoserne har tildelt partiet igennem mange måneder, skriver eksmedlem af partiet Ole Friis Sørensen

Tidligere formand Lars Barfoed (tv.) og ny formand Søren Pape Poulsen.
Tidligere formand Lars Barfoed (tv.) og ny formand Søren Pape Poulsen.

Det Konservative Folkeparti har fået ny formand. Nu sker der endelig noget, tænker man som eksmedlem af partiet. Parolen ”Gud, konge og fædreland” skal støves af. Men nej, bortset fra en ny formand skal alt være ved det gamle. Partiprogrammet og den førte politik er ok. Problemet er, at vælgerne ikke kan se det, og det skal den nye formand, Søren Pape Poulsen, rette op på.

Derfor forenkles budskabet i første omgang til tre punkter, så alle kan være med: 1) Topskatten skal sænkes, 2) strafferammen for især indbrud i private hjem skal øges og 3) ingen tilbud om lektiehjælp på folkeskoler.

Hvor meget appel til nye (og gamle) vælgere er der i den ”annonce”? Der signaleres reelt, at man er tilfreds med de cirka fem procent af stemmerne, som prognoserne har tildelt partiet igennem mange måneder!

Punkt 1 har man sagt så tit, at ingen lægger mærke til det.

Punkt 2 er også en gammel traver. Det eneste sikre er, at længere fængselsophold koster flere statskroner. Til de mange ikke-danske statsborgere, der begår kriminalitet her i landet, bør man købe fængselspladser med lokal standard og lokalt prisniveau i deres hjemlande. I øvrigt viser aktuelle opgørelser, at kriminaliteten er faldet. En tendens, der kan fortsætte ved forebyggende arbejde og ved mere effektiv efterforskning, så flere tyverier opklares.

Punkt 3 medfører en længere skoledag for dem, der benytter sig af tilbuddet. Søren Pape Poulsen er sikkert bekendt med, at mange børn har to udearbejdende forældre, så alternativet til lektielæsning på skolen er ophold i en SFO.

Søren Pape Poulsen sad som borgmester i Viborg på stemmer fra rød blok. Er det ”indbegrebet af en konservativ”, som Charlotte Dyremose skrev i sin kronik her i avisen den 27. august? Den siddende røde regering har ført mere blå politik, end nogen blå regering har præsteret. Så hvorfor apatisk melde ud, at partiet ved næste valg vil støtte endsige være en del af en blå regering med Løkke som leder? En afventende holdning vil bringe partiet i en stærkere position op til det kommende valg.

På længere sigt er en grundlovsrevision uundgåelig. Ser man på de gammelkonservatives parole, er Gud en privat sag, og politik og religion , det vil sige stat og kirke, bør adskilles. Kongen eller regenten, som er en dækkende titel for begge køn, bør fritages for religionstvang. Til gengæld bør vedkommende i sit embede optræde neutralt i både politiske og religiøse forhold. Det er meget individuelt, hvad begrebet fædreland dækker over: Flaget, Grundloven og folkeskolen er gode parametre, men der er mange flere, og det skal vi være stolte af.

Her og nu kan partiet arbejde for en ændring af valgloven, så partiskifte i en valgperiode medfører, at et valgt medlem af byråd, regionsråd eller Folketing taber mandatet og erstattes af suppleanten. Er der ikke flertal i Folketinget for en ændring, kan partiet gå enegang og indføre princippet i egne rækker.

I det hele taget skal partiledelsen og andre valgte repræsentanter markedsføre partiet som et moderne medborgerparti med plads til alle positive kræfter. Så er der på kort sigt basis for at tiltrække 15-20 procent af vælgerne som en god begyndelse på en fremtid med indflydelse.