Er Aarhus en by, der kan unvære kirken som en del af kulturlivet? Den opfattelse kan man få, når man læser Charlotte Pasgaards udtalelse i Kristeligt Dagblad i lørdags.
Ude på landet er kirken i høj grad kulturbærer og måske den sidste bastion, efter at skole og forsamlingshus er nedlagt. På et møde i Landsbykontaktudvalget i Herning Kommune talte formanden for Landistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, om landsbyer og centerbyers overlevelsesmuligheder.
Alle foreninger og folkekirken skal stå sammen om kulturudbuddet, så det giver landsbyen liv med for eksempel fællesspisninger og aktiviteter så som byfester, markedsdage med mere. Det ville efter hans mening trække folk ud fra de store byer, netop fordi man kan blive en del af fællesskabet.
I et indlæg den 28. august spørger Noura Akhiat, om Adolf Hitler ville ”få lov til at ytre sine ideer i dagens Danmark - i ytringsfrihedens navn”. Det indlysende svar er ja.
Hans berømte værk ”Mein Kampf” kan købes i mere end 30 skandinaviske antikvariater, og den danske oversættelse kan lånes på adskillige biblioteker.
Desuden er bogen en konstant bestseller i Tyrkiet, hvor man altså ikke har nogen kvababbelser i den henseende. Og det danske nazistparti eksisterer da også uantastet.
Desværre er det rigtigt, at ”muslimske kvinder dagligt udsættes for vold, chikane og åbenlys diskrimination i Danmark”. Disse overgreb udøves ofte af deres ægtemænd, så at de i stort tal må flytte ind på danske krisehjem.
Indlægget giver intet eksempel på, at Pia Kjærsgaard (DF) skulle have gjort sig til talsmand for vold, chikane eller diskrimination, eller for at de burde have samme behandling, som deres medsøstre er udsat for i Irak, Syrien og Nigeria.
ph.d. i historie, Nyborgvej 213 st.tv., OdenseI mange år har vestlige intellektuelle givet udtryk for et glødende selvhad til Vesten og især USA. Thorkild Kjærgaards kronik den 22. august er et skræmmende eksempel.
Ifølge Kjærgaard er konflikten i Gaza alene Vestens og USA's skyld, fordi man oprettede staten Israel, ”et eksempelløst tilfælde af europæisk-amerikansk magtarrogance”. På samme måde er konflikten i Ukraine Vestens skyld, fordi man i 1990'erne ydmygede Rusland ved at skubbe dets grænser tilbage til før 1720.
I dette selvhad er der ikke plads til nuancer. Man skal altså uden videre acceptere en russisk imperialisme a la Peter den Store eller Stalin. Uden hensyntagen til, hvad befolkningerne i disse lande mener eller har været udsat for. Som for eksempel Stalins tvangskollektivisering og undertvingelse af Ukraine, der kostede måske seks millioner mennesker livet. Tilmed får de baltiske lande det uhørt arrogante prædikat, at de er ”skrøbelige, ikke særligt sympatiske”. Men også de har været udsat for en sovjetisk undertrykkelse uden sidestykke.
Og i Mellemøsten er det som altid i disse konflikter Israel og dermed USA, der er skurken. Ikke et ord om palæstinensisk brug af civile som bombeskjolde eller arabernes ønske om at udslette Israel.
Dette had til ens egen civilisation er desværre udbredt. Og resultatet er hjælpeløshed og eftergivenhed over for aggressorer, i dette tilfælde fremgang for den russiske imperialisme og for islamismen, inklusive i Europa.