Regeringen ødelægger lokalt samarbejde mellem skole og kirke

Regeringens ”helhedsskole” er en tilsnigelse, så længe regeringen fører skolepolitik ud fra et amputeret dannelsesbegreb præget af kristendomsforskrækkelse, skriver sognepræst Carsten Mulnæs

Hvis man skal tro, at Socialdemokraterne virkelig ønsker en helhedsskole - og ikke bare en topstyret ødelæggelse af lokalt samarbejde og et godt forhold mellem stat og kirke - så skal skeen i den anden hånd, skriver Carsten Mulnæs. Her er det konfirmation i Damsholt Kirke.
Hvis man skal tro, at Socialdemokraterne virkelig ønsker en helhedsskole - og ikke bare en topstyret ødelæggelse af lokalt samarbejde og et godt forhold mellem stat og kirke - så skal skeen i den anden hånd, skriver Carsten Mulnæs. Her er det konfirmation i Damsholt Kirke. .

KRISTELIGT DAGBLAD SKRIVER den 30. august, at Undervisningsministeriet har underkendt en lokal løsning omkring konfirmationsforberedelsen i Struer Provsti. I praksis gik denne ud på at gøre konfirmationsforberedelse til det, der i skolereformen kaldes ”understøttende undervisning”. Det søgtes opnået ved, at to lektioner blev taget ud af det forlangte skema på 35 ugentlige timer. Det er i folkeskolelovens ånd (paragraf 5 stk. 2, nr.1, c), hvor der netop ikke er kristendom på skoleskemaet i dét år, hvor man kan gå til præst.

Og det burde derfor også være i skolereformens ånd, idet der lægges op til, at der bliver plads til ”understøttende undervisning” fra det omliggende samfunds naturlige samarbejdspartnere om den nye heldagsskole.

Folkekirken er bare ikke en naturlig samarbejdspartner for undervisningsminister Christine Antorini (S). Eufemismen ”helhedsskole” er en tilsnigelse, så længe regeringen nægter at se på helheden i lokalsamfund og fører skolepolitik ud fra et amputeret dannelsesbegreb præget af kristendomsforskrækkelse.

Provsten i Struer udtaler til avisen, at de eneste, der ikke kunne leve med deres løsning, var Undervisningsministeriet. Antorini virker gennem sin forskelsbehandling af konfirmationsforberedelse ikke bare ude af stand til dialog, men også ideologisk i sin kamp mod kristendommens betydning i det danske samfund. Den har en naturlig plads i en helstøbt dannelsesproces, som er folkeligt forankret ud over hele landet bortset fra i storbyerne.

Når Undervisningsministeriet og Kirkeministeriet lover ”at følge udviklingen og evaluere om to år”, ligner det kynisk beregning. Til den tid vil skaderne i samarbejdet mellem skoler og kirker lokalt nemlig være uoprettelige. Den nye skolereform gør alle trængt. Tidligere gode samarbejdspartnere vil være nødt til at hyppe egne kartofler, når man presses udefra og oppefra for at nå rigide mål.

Det er i skoleåret 2015/16, at der for alvor skal lukkes flere samarbejdspartnere ind i den nye skole. Samtalerne om det nye skemas muligheder er allerede begyndt. Men Antorini sætter med sin politik konfirmationsforberedelsen i skammekrogen, mens denne proces pågår.

Folkekirken søges marginaliseret i det folkelige liv, inden der skal ”evalueres”. Men den negative forskelsbehandling gør en fremtidig ”evaluering” tendentiøs og usaglig. Man kan ikke evaluere et fait accompli.

Det bliver interessant at følge, hvordan regeringen vil navigere for overlevelse uden sin stærke førstedame Margrethe Vestager (R). Men hverken Socialdemokraterne eller Det Radikale Venstre fortjener ved næste folketingsvalg stemmer fra dem, der holder af folkekirken, hvis ikke bestemmelserne om ”understøttende undervisning” laves om til at omfatte konfirmationsforberedelse - og det NU!

Hvis man skal tro på, at de ”radikale lytter”, og at Socialdemokraterne virkelig ønsker en helhedsskole - og ikke bare en topstyret ødelæggelse af lokalt samarbejde og et godt forhold mellem stat og kirke - så skal skeen i den anden hånd. Nu.

Ellers fremstår skolereformen blot som uskøn ideologi. Hverken båret af sund fornuft eller et reelt ønske om hel almendannelse eller lokal folkelig sammenhængskraft.