Kristeligt Dagblad beskrev i sin leder onsdag den 3. september nogle interessante overvejelser om, hvad dialogen betyder for et samfund - hvornår den er god, hvornår den er utilstrækkelig, og, ikke mindst, hvornår den bliver indholdstom og klichéagtig. Det er nogle vigtige overvejelser at gøre sig, også for os politikere.
Men desværre tager lederskribenten mig til indtægt for noget, som ikke passer. Fejlen skyldes, at Kristeligt Dagblad uden videre tager Finn Rudaizkys (DF) partsindlæg for gode varer. Rudaizky påstår, at jeg skulle have opfordret til, at ”jøder skulle holde sig væk fra en mangfoldighedsfestival”. Det synes Kristeligt Dagblad ikke er i orden, hvilket jeg selvfølgelig er helt enig i.
Rudaizkys påstand er bare ikke rigtig. Jeg mener, og har altid ment, at alle mennesker og foreninger skal være velkomne til Københavns mangfoldighedsfest. Og jeg har gentagne gange slået fast, at det både er mit og København Kommunes synspunkt.
Sagen er nemlig den, at Rudaizky fordrejer en to år gammel sag om Dansk Zionistforbunds deltagelse i Københavns mangfoldighedsfestival. Det er desværre ikke første gang. Og det ærgrer mig, at vi ikke kan holde den gode tone og diskutere problemets kerne i stedet for bevidst at fordreje sandheden og spilde læsernes tid med forkerte fakta. Min handling og holdning er helt klar.
Jeg rådede ikke zionisterne til at holde sig væk. Faktisk gav jeg dengang meget klare instrukser om det modsatte. Konkret bad jeg min forvaltning om, at de skulle sikre sig, at alle kunne deltage, og at vi skulle garantere zionisternes sikkerhed.
Da zionisternes sikkerhed desværre var en udfordring, hvilket i sig selv er beklageligt, begik forvaltningen den fatale fejl at foreslå Dansk Zionistforbund, at de ikke skulle deltage. Rådet blev givet i den bedste mening, men var direkte imod min ordre og var selvfølgelig helt forkert og uacceptabelt. Ingen er mere ked af den fejl end jeg, og jeg har sidenhen beklaget fejlen adskillige gange. Jeg har taget afstand fra handlingen og har håndteret fejlen internt i forvaltningen.
Derudover er jeg enig med Kristeligt Dagblads leder i, at indsatsen mod jødechikane naturligvis skal gå på flere ben. Dialogmøder med relevante grupper er gode og nødvendige i rigtig mange sammenhænge. I andre sammenhænge skal vores fokus ligge på at løse akutte sikkerhedsudfordringer, som for eksempel ved afholdelsen af vores årlige mangfoldighedsfest. Og så skal vi stå sammen om at forebygge hadforbrydelser og chikane mod danske jøder og andre minoriteter i hverdagen. Både på skolerne, uddannelserne, klubberne og på arbejdspladsen. Endelig har også politiet et ansvar for at håndtere diskrimination og hadforbrydelser. Faktisk har vi alle et ansvar for at sige fra over for enhver form for chikane og diskrimination. Vi skal alle sammen sikre, at københavnere kan færdes frit og trygt med både kalot og davidsstjerne overalt i byen.
Selvom jeg er dybt bekymret for de seneste måneders negative og alvorlige hændelser, er jeg også optimistisk. På blandt andet Dansk Zionistforbunds opfordring holder Lars Aslan Rasmussen (S) og jeg et stort dialogmøde på Rådhuset på mandag (mødet blev holdt i går, red.). Her har der været bred tilslutning fra både kristne og Muslimernes Fællesråd. Og for nylig holdt vi årets mangfoldighedsfest i København med deltagelse af både Det Jødiske Samfund og Dansk Zionistforbund.
Jeg var glad for at opleve, at begge organisationer deltog og ikke lod sig skræmme af omverdenens trusler og fortidens misforståelser - og at de, efter eget udsagn, havde en rigtig dejlig dag. Vi står sammen om byen i København - og det giver mig håb for fremtiden.