Kristeligt Dagblads ”gensyn med debatten” blev desværre et besynderligt gensyn, hvad angår ”midteroprøret” i Jes Fabricius Møllers udgave.
Som medforfatter til debatbogen ”Oprør fra midten” (Ofm) sammen med K. Helveg Petersen og Villy Sørensen i 1978 glædede det mig umiddelbart, at Kristeligt Dagblad har inkluderet vores bog i bladets gensynsserie. Glæden varede dog kun, indtil jeg havde læst Jes Fabricius Møllers lange anmeldelse af bogens indhold.
Mange af de oplysninger om bogen, som Møller præsenterer læserne for, er grebet ud af den blå luft og direkte forkerte. I det følgende skal jeg kort omtale de mest graverende fejl og belyse, hvad bogen virkelig handler om. Det sidste er faktisk relevant, da en række af bogens overvejelser er helt aktuelle i dagens politiske debat.
Fejlene begynder allerede i Møllers overskrift, hvor han påstår, at Tvind er idealet for vores bog. Det uddyber Møller i teksten med påstanden om, at Tvinds ”ubehagelige ledelsesformer og undertrykkelse af den individuelle frihed” skulle være et gennemgående ideal i Ofm. Det er i direkte modstrid med de grundlæggende principper i bogens humane ligevægtssamfund. Bogen omtaler i øvrigt kun Tvind i en enkelt linje. Møllers beskrivelse må betegnes som grov vildledelse.
Møller påstår også, at Ofm vil afskaffe det repræsentative demokrati, hvilket igen er forkert. Bogen gennemgår tværtimod, hvordan man kan udbygge befolkningens tillid netop til det repræsentative demokrati. Lige så forvrøvlet er påstanden om, at vi vil afskaffe de uafhængige domstole.
Møllers politiske ståsted skinner måske igennem i forbindelse med hans ironiske afstandstagen fra Ofms fremhævelse af betydningen af økonomisk og social lighed. Det er ellers almindelig viden, at lande med stor lighed klarer sig bedst på alle vigtige samfundsparametre. Det er i øvrigt også en forudsætning for, at det økonomiske marked ikke virker stærkt diskriminerende over for lavtlønnede grupper i befolkningen, således som Ofm understreger. Møller hævder også, at Ofm bygger på ”en grundfæstet tro på, at mennesket er godt”. Så simpelt er det jo ikke, som det fremgår af bogen. Mennesker har både gode samfundsegenskaber som omsorg, tolerance og solidaritet og mindre gode samfundsegenskaber som grådighed, aggressivitet, egoisme og så videre. I korthed kan forfatternes hovedsynspunkt i den forbindelse udtrykkes på den måde, at hvis samfundets spilleregler støtter de førstnævnte egenskaber, så vil de gøre sig bedst gældende - og vice versa.
I det følgende vil jeg fokusere på de forslag i Ofm, som i særlig grad er aktuelle i dagens politiske debat i Danmark, men helt er udeladt eller misforstået i Møllers anmeldelse. Et af de centrale problemer er, hvordan vi kan formindske og helst helt afskaffe den tvungne arbejdsløshed. Det er Ofms hovedsynspunkt, at det ikke kan gøres ved lapperier på det nuværende system, men kræver markante ændringer, hvor den vigtigste er en solidarisk deling af lønarbejdet og en fleksibel arbejdstid, som justeres i forhold til antallet af jobs på markedet.
Ofm foreslår, at dette system kombineres med en generel borgerløn på et relativt beskedent niveau. Det forslag har Møller også helt misforstået, idet han skriver, at det er bogens hensigt at benytte borgerlønnen til at skaffe generel økonomisk lighed.
Det kan den naturligvis ikke, og det er heller ikke dens formål. Formålet er at give mere frihed for de enkelte mennesker til at tilpasse deres liv til deres specielle ønsker. Et rigt samfund som det danske kan tillade sig denne generøsitet, hvor borgerlønnens niveau justeres politisk i afhængighed af den generelle økonomiske udvikling.
I 1978 var kapitalens frie bevægelighed ikke gennemført, som den er nu i EU. Allerede i 1930'erne gjorde den britiske økonom John Maynard Keynes opmærksom på, at en eventuel fri kapitalbevægelighed ville underminere en nationalstats muligheder for frie demokratiske beslutninger.
Hvis de planlagte beslutninger går imod de store kommercielle virksomheders særinteresser, kan de true med at flytte til et andet land. På den baggrund skrev forfatterne af Ofm, at hvis EF skulle indføre fri bevægelighed for kapitalen, burde Danmark som konsekvens heraf forlade EF. Det er bemærkelsesværdigt, at K. Helveg Petersen som formand for Det Radikale Venstre var medunderskriver på den konklusion. Partiets nuværende ledelse vil næppe godkende deres daværende formands synspunkt. Et andet aktuelt og kontroversielt spørgsmål i dagens politiske debat handler om bankernes stilling. Ofm's klare konklusion er, at banker ikke skal være aktieselskaber med fokus på at tjene penge til deres aktionærer blandt andet ved suspekte spekulationer. Bankerne skal ifølge Ofm være samfundsejede og fokusere på at betjene befolkningens naturlige lånebehov. Finansspekulationer er ikke til gavn for samfundsudviklingen, som vi har set mange eksempler på, men det kniber med at gøre noget ved det i praksis.
Alene i det første år udkom ”Oprør fra midten” i et oplag på over hundrede tusinde. Bogen gav anledning til en hidsig mediedebat og en bred folkelig debat suppleret af mange studiekredse i flere år. Opfølgningsbogen ”Røret om oprøret” fra 1982 har uddybet forslagene i Ofm og samlet referencer til ikke mindre end 1266 publicerede indlæg, der har rummet stillingtagen til Ofm. Det er besynderligt, at Jes Fabricius Møller øjensynligt ikke har kendt til eksistensen af ”Røret om oprøret”. Hvis han havde, kunne han have undgået mange af sine misforståelser og vildledninger.