Farvel til den praktiserende læge, skrev Klavs Birkholm noget melodramatisk den 8. september her i avisen. Anledningen er regeringens nye sundhedslov, der pålægger læger at videregive patientoplysninger til regionerne.
Men ingen, jeg kender, vil afskaffe de praktiserende læger. Vi ønsker tværtimod at styrke de praktiserende læger som hjørnestenen i vores sundhedssystem. Regeringen har endda lige lagt op til at styrke deres rolle i behandlingen af kronikere.
At det skulle være lig med deres afskaffelse at bede dem om at registrere de mest centrale patientdata, er ubegribeligt. Hele vores sundhedsvæsen er lagt an på patientdata - nogle af verdens bedste. På den måde kan vi udvikle vores viden om patientbehandlingen og kvaliteten af den. Og vi kan fastholde vores position som en af verdens stærkeste nationer inden for sundhedsforskningen.
Regionerne har brug for lægernes patientdata. Tag for eksempel de kronisk syge. De behandles over måske et halvt liv i en evig trekant mellem læge, hospital og kommunale tilbud. Det styrker regionernes mulighed for at planlægge og udvikle den samlede kapacitet og behandling, hvis regionerne for eksempel ved, hvor ofte diabetespatienter kommer hos egen læge og får behandling for sygdomme, der knytter sig til diabetes.
På den måde kan regionerne finde ud af, om de samlede patientforløb fungerer. Om vi har de rigtige eller måske ligefrem overlappende tilbud på hospitalerne eller måske hos de praktiserende speciallæger.
Klavs Birkholms problem består måske snarere i, at de praktiserende læger skal aflevere deres patienters data til regionerne, som også vil bruge dem til kontrol.
Regionerne skal selvfølgelig sikre fortrolighed om disse data - også selvom de videregives på individniveau. Fordi netop dette er en forudsætning for, at regionerne og forskerne kan bruge dem. Det kan løses teknisk, så også fortroligheden er intakt, det vil sige, uden at disse data kan henføres til en person. Løsningen findes allerede i det såkaldte KØS-system, hvor kommunerne kan sammenholde deres egne sundhedsdata med regionernes.
Klavs Birkholm mistænkeliggør regionernes behov for at føre kontrol med, hvad vi får for de penge, vi betaler til lægerne. Som en ondsindet djøf-sammensværgelse. Men mon ikke skatteyderne forventer det af os? Vi har alle en stærk interesse i at vide, at det hårdt pressede sundhedsbudget bruges rigtigt. Regionerne fik så sent som i 2012 på puklen af Rigsrevisionen, fordi vi ikke kontrollerede de praktiserende læger nok.
Vi skal ikke overkontrollere, nej. Den balance finder vi gerne i dialog med lægerne. Så i stedet for at male en vis herre på væggen burde Klavs Birkholm og andre melde sig med gode, konstruktive forslag til, hvordan vi både undgår overdrevne registreringer - for det vil vi absolut - og samtidig sikrer data til gavn for kvalitet, forskning og styr på pengene.