Når en journalist stiller et spørgsmål i forberedelsen af artiklen om ”det nye Tidehverv”, der blev bragt i Kristeligt Dagblad den 1. september 2014, kan man ikke få alle præmisserne og forbeholdene med i svaret. Man må gå direkte til det, der er spurgt om.
Da jeg nu i mellemtiden, takket været nogle polemikere, er blevet ugens person i avisen, må jeg have lov at svare Kristeligt Dagblad og læserne lidt udførligere i seks punkter:
1. Folkekirken har nogle af verdens absolut bedst teologisk uddannede præster. Det skyldes dels uddannelsens længde, den er stadig normeret til seks år, dels at uddannelsen har en stærk forskningsbaseret tradition bag sig.
2. Folkekirkens præster fastholder generelt et solidt teologisk niveau i deres arbejde. Det kan aflæses mange steder, for eksempel på deres prædikener og på debatten på præstekonventer.
3. Præsternes teologiske dømmekraft er vigtig for enhver kirke, men særligt for folkekirken med dens decentrale struktur. Jeg har derfor i mange år talt om præsternes opgave som menighedsrådenes teologiske konsulenter og sognenes økumeniske gesandter, det vil sige dem, der kender kristendommens traditioner og kan vurdere udviklingen i kirkens arbejde derudfra.
4. Efter at folkekirkens sogne bredt har taget på sig at løfte den undervisnings- og formidlingsopgave, som tidligere blev løftet af den kulturelle tradition og særligt skolens indsats, er de fleste kirkers aktiviteter omtrent fordoblet. Selv om præsterne ikke er alene om at stå for alt arbejdet, har de tilsyn med det og må derfor også ofte tage en stor del af det nye arbejde.
5. Det betyder, at der er ved at være langt mellem de stuelærde præstegårdsteologer, der har tid til at skrive teologiske afhandlinger. Det gælder uanset, hvilken teologisk observans præsten tilhører. Undersøgelser af og erfaringer med menighedsrådenes forventninger til præster viser også, at rådene sjældent ønsker at ansætte stuelærde præster, men gerne solide teologer.
6. Heldigvis er der åbnet andre muligheder for præsters teologiske studier, for eksempel er der adgang til at søge om studieorlov, der kan bevilges studieuger, og der afholdes masser af velbesøgte teologiske efteruddannelseskurser, ligesom et stigende antal præster søger teologisk fordybelse i form af teologiske masterstudier.
Det meste af dette er almen viden for dem, der kender folkekirken og de teologiske uddannelser. Og dokumentation er der nok af. Når så journalisten spørger, om der fortsat er plads til for eksempel tidehvervsteologisk indstillede præster i folkekirken, må jeg sige, at mulighederne for den slags præstetyper er betydeligt mindre, end de har været i folkekirken.
Det er en simpel konstatering, ligesom det er en simpel konstatering, at der er stadigt færre muligheder i folkekirken for mandlige præster, som ikke vil arbejde sammen med kvindelige præster. Det er ikke noget, hverken jeg eller andre har nogen særlig indflydelse på. Enhver tid har sine vilkår, som man selvsagt kan søge at ændre, men som man gør klogt i først at sætte sig ind i.