Der glæder mig, at Jes Fabricius Møller i sin kommentar til debatbogen ”Oprør fra midten” (Ofm) den 13. september stort set fokuserer på de principielle forslag i bogen. Til gengæld vil jeg gerne offentligt indrømme, at den gamle professors hukommelse om alle detaljer i den 36 år gamle bog kan være præget at tidens tand.
Det afgørende for mig er således ikke, om Tvinds navn er nævnt en eller tre gange i bogen. Det afgørende er, at Møllers henvisning til Tvinds ”ubehagelige ledelsesformer og undertrykkelse af den individuelle frihed” intet har med Ofms humane ligevægtssamfund at gøre. Det må være nok om Tvind i denne omgang.
Til gengæld vil jeg fokusere på nogle af Møllers udpegede emner fra Ofm, som er aktuelle i dagens debat: økonomisk og social lighed, demokrati på arbejdspladsen, kontrol med kapitaloverførsler, et humant retssamfund, mediernes rolle samt genopretning af borgernes tillid til det politiske system.
Uden stor økonomisk og social lighed hænger et samfund ikke sammen - og det kan det dominerende neoliberalistiske (kapitalistiske) konkurrencesamfund ikke præstere. Og det kan slet ikke varetage begrebet ”grænser for vækst” og bæredygtig udvikling.
Så enkelt kan det siges. Derfor giver Ofm er række alternative forslag, hvor Møller med en vis ret kan sammenligne nogle af dem med det upopulære begreb ”planøkonomi”. Men det må vel være formålet og indholdet og ikke betegnelsen, der er afgørende.
I samme negative toneart betegner Møller Ofms forslag om national kontrol med større kapitaloverførsler som ”protektionisme” i stedet for at fokusere på, at den frie kapitalbevægelse er i fuld gang med at underminere det nationale demokrati. Er demokratiet ikke vigtigere end kommercielle økonomiske interessers spekulationsmuligheder? Og hvorfor skal demokratiet i øvrigt udelukkes fra en så væsentlig del af menneskers liv som arbejdslivet?
Det er korrekt, at Ofm mener, at en stor del af den lokale kriminalitet er samfundsskabt. Det foreslår bogen at tage hensyn til blandt andet ved at give større kompetence til afgørelser af kontroverser mellem borgere ved en ”lokal domstol” uden at inddrage hele det overordnede statslige retssystem. Møllers konklusion om, at det skulle undergrave retsstaten, forekommer ude af proportion.
En overskrift i Ofm om, at det kan være en fordel med mindre mistillid mellem massemedier og politikere får Møller udlagt til, at så mister medierne deres kritiske rolle. Det er da en unødvendig negativ fortolkning af bogens nærmere uddybede forslag? Det samme gælder Møllers syn på bogens forslag om et politisk system med mere nærdemokrati.
I modsætning til Møller mener jeg ikke, at vi kommer ud af de nuværende samfundsproblemer uden væsentlige systemændringer. Måske kan Møllers og min udveksling af synspunkter give anledning til en videre debat i Kristeligt Dagblad. Gerne med inddragelse af forslagene fra ”Oprør fra midten”.