Netop hjemkommet fra Norge slår diskussionen om ”Udkantsdanmark” en i møde. Norge har økonomiske muligheder, så der ad den vej kan tilskyndes til, at landet fortsat er beboet - også ”hvor ingen skulle tro, at nogen kunne bo”. Dette er med til at bevare en profil af landet, som man samfundsmæssigt ikke vil give slip på.
I Danmark har vi ikke de samme økonomiske muligheder for at sørge for, at landet er beboet - også i de små landsbyer. Vi kan kun håbe på, at moden vender, så det lille, gennemrestaurerede byhus eller den lækre storbylejlighed ikke er første prioritet hos unge familier, men at boligen på landet eller i småbyerne bliver eftertragtet med den nærhed, det fællesskab og den billigere husleje, det betyder.
Ønsker man fra højeste sted for alvor at holde landet beboet, er der dog nogle vigtige ting, man kan gøre. Man kan blandt andet sørge for, at der kan lånes penge til boliger og virksomheder på landet og i de mindre byer, og fastholde skoler - i alt fald for de mindre børn. Den dag skolen nedlægges, bosætter børnefamilierne sig andetsteds, og huspriserne falder.
Man må udbygge vejnettet nogle steder, så de turister, som mange i Udkantsdanmark lever af, ikke skal bruge hele lørdagen til køkørsel til sommerhusområderne langs den jyske vestkyst. Og der må sørges for, at hele Danmark har en stabil internet- og mobildækning. Ved hjælp af internettet vil det være muligt for rigtig mange at have deres arbejdsplads hjemme i Udkantsdanmark.
Man bør også tilskynde journalister til en positiv beskrivelse af Udkantsdanmark. I aviser og tv går man nærmest i selvsving over, hvor håbløst det er at bo ”derude”. Beskriv dog også det positive ved at bo her: Naturens nærhed, fællesskabet, overskueligheden for børn, at ”småt er smukt”. Gør ”Udkantsdanmark” til et positivord.
På forhånd tak!