Ja

mener Lars Handesten, anmelder ved Kristeligt Dagblad og lektor ved Syddansk Universitet, Odense.

Du skrev en kommentar tidligere på ugen om Christian Mørks nye roman, som efter din mening er fuld af sproglige fejl og unøjagtigheder, og kritiserer forlaget bag bogen for ikke at have gjort sit arbejde godt nok. Er der generelt tale om en faldende standard hos forlagene?

Der er en tendens til, at tingene går lidt for hurtigt i produktionen af bøger. Og det kan der være mange gode forklaringer på. Bogbranchen har svært ved at tjene penge, man skal løbe hurtigere, og der skal udgives mange bøger, for at tingene kan løbe rundt. Og når den enkelte redaktør skal skynde sig så meget med at få titler ud hvert år, kan man regne ud, at der så også sker fejl. Det har flere konsekvenser for produktet.

Er det blevet værre med sproget i litteraturen?

Der er jævnligt brok over sproget i bøger, men jeg ved ikke, om det er hyppigere end tidligere.

Oplever du sproglige problemer hos mange forfattere?

Nej, generelt er niveauet ret højt.

Når der opstår fejl og dårligt sprog i bøger, er det så et tegn på en større problematik i samfundet?

Det bliver mere almindeligt med et slappere sprog generelt. De almindelige sprognormer går mere og mere i opløsning. Der er nok snarere tale om et aldersaspekt i problematikken. Jeg er en ældre anmelder, i 50'erne, og har nok en anden sprogstandard og lavere tærskel, end yngre mennesker har. Som underviser oplever jeg det tæt på. Der er udviklingen i omgangen med sproget på nye medier, som er smækfyldt af fejl. Den hurtighed, der hersker, smitter af på vores fornemmelse af rigtighed. Mange unge mestrer ikke det danske sprog, og det er ikke alene et dansk problem.

Den faldende standard på forlagene er et tegn på et friere forhold til sprogrigtighed. Det er et problem, der har eksisteret i mange år siden 1970'erne og 1980'erne, og som går gennem hele skolesystemet. Det handler om, at det ikke betyder så meget, om det er rigtigt skrevet, men om man bare kan forholde sig til det. Så længe man forstår det, betyder det formelle ikke så meget. Det handler mere om, hvad man siger, og ikke hvordan. Det kan jeg til dels gå med til, men tingene kan tippe over og betyde, at man faktisk ikke siger det, man ville sige. Og det er helt upraktisk ikke at kunne formulere sig på et nogenlunde godt dansk. Og når det kommer til sprogkunstnere, må der være endnu større krav. Når man bruger metaforer, som Christian Mørk gør det i sin nye bog, så må man forlange, at de er talende og sidder i skabet.

Hvilken rolle har forlagene i den udvikling?

Jeg vil faktisk gerne have denne diskussion et andet sted hen, som netop handler om forlagenes vigtige rolle. Jeg mener, at forlagene har og kommer til at have en stor rolle som dem, der udvælger den gode litteratur for os. I dag findes der så mange kanaler, hvor amatører kan kanalisere bøger til os - både trykt og på nettet. Og der er en uoverskuelig skov af tekster, der ligger derude til at tage af. Der har forlagene deres mission med at udvælge det gode arbejde og det halvgode og bearbejde det, hvis der er tid til det, og hvis ikke der er tid, så lade det være.

Men den mission er efter min mening vigtigere end nogensinde i disse tider og afgørende for, om man vil betale for en redigeret tekst, som både er nøje udvalgt og har gennemgået en sproglig revision. Det er to store ting, som vi normalt gerne vil betale for som boglæsere. Og de to ting skal forlagene stå vagt om, ellers kan de lige så godt smide manuskripterne i trykken helt automatisk.

Christian Mørks forlag forsvarer sig med, at der skal være plads til kunstnerisk og stilistisk frihed som forfatter. Og at netop Mørk er kendt for at lege med faste vendinger.

Jeg synes ikke, det er at trylle med sproget. De er snarere dårlige eller misvisende. Faren ved det synspunkt om frihed er, at det kan blive en sovepude. Så kan alting lige pludselig gå an. Det er også vores frihed som læsere at vurdere tekstens kvalitet. Og man skal kunne se tydeligt, om der er tale om en fejl eller en bevidst sproglig leg. Sproget skal udfordres, og jeg elsker nye og anderledes billeder og sproglig leg, men der skal også være en konsekvent holdning.

Nej 

mener Stig Andersen, formand for Forlæggerforeningen og adm. direktør for Gyldendal.

Er forlagene blevet mere sløsede med sproget i deres bøger?

Jeg har været 30 år i den her branche, og i alle de år har der været historier fra anmeldere om, at man kan finde fejl i sproget i bøgerne. Der findes anmeldere i dag, som i mange år har excelleret i den praksis. Nogle mener, at der er flere fejl end tidligere, og det kan jeg ikke afvise.

Men er det noget særligt for bogbranchen?

Hvis der er tale om en stigning, så gælder det for hele medieindustrien, hvor man er mere tidspresset end før. Stemplerne er i bund, og det gælder også journalistiske arbejdspladser. Så der har klart været bedre tider og bedre mulighed for omhu end i dag. Dengang skete der også fejl, men det er formentlig rigtigt, at de opstår mere hyppigt end tidligere og altså ikke kun hos forlagene. Vilkårene for produktion af tekst har ændret sig for alle.

Hvis vilkårene har ændret sig, skulle forlagene så ikke gøre mere for at undgå fejl?

Det er ingen undskyldning, at det var bedre for 30 år siden. Det er nok så vigtigt at få sagt i samme vending. Og det er endnu mere vigtigt i en tid, hvor forlagenes placering i værdikæden er under pres. Hvis ikke forlagene gør sig umage i den kæde og spiller den rolle, man skal spille, så bliver vi sprunget over. Vi må ikke tabe den værdi, vi har som forlag i den kæde, som redaktør og forhandler, uanset om det er en fysisk bog eller en e-bog. Det er hamrende vigtigt, at tingene er i orden. Det kan jeg ikke tydeligt nok understrege, og det uanset tidspres og nye tider, som sikkert er en forklaring, men altså ingen undskyldning for fejl.

Hvad er det for en rolle, forlagene spiller?

Vi skal ikke bare være ekspeditionskontor eller trykkeri for manuskripter. Vi skal tage vores rolle dybt alvorligt. Det gælder forlag i hele verden, at de skal finde ud af at kvalitetssikre produktet og over for forfatterne udføre en god sparring og sikre den redaktionelle omhu, der kendetegner en dygtig forlagsredaktør.

Er det stigende antal fejl i bøger noget, som man diskuterer i Forlæggerforeningen?

Nej, det er ikke emne for foreningen. Det er et forretningsanliggende, som det enkelte forlag må afsætte ressourcer til. Og som direktør i Gyldendal kan jeg kun sige, at det skal der gøres. De formelle ting skal der være styr på. Der skal staves rigtigt, der skal sparres med forfatteren. Men værket skal altid være i centrum og dermed også plads til forfatterens tilgang til sproget.

Politikens Forlag, der står bag Christian Mørks nye roman, forsvarer bogen med, at der er tale om stilistisk frihed, når forfatteren for eksempel laver om på faste vendinger. Går det an?

Forlagene skal sørge for, at de formelle ting er i orden. Og det er klart, at man ikke skal nivellere og normalisere alle tekster til et helt normalt sprog efter Sprognævnets kodeks. For så går vi også glip af kunsten. Gyldendal udkommer også med bøger, hvor der leges med sproget, hvor det netop er en pointe. Hvis det er forfatterens intention, skal man som forlag hjælpe med at få det frem.