Mange tak til kollega Henry Vestergaard for indlægget den 17. september mod tankeløshed i Vestens forhold til Rusland. Vestergaard skal vide, at undertegnede vil og har villet være med på at fremme de synspunkter siden min studietid.
Det ville præsident Kennedy, da han udtalte: ”Lad os aldrig forhandle ud fra frygt. Men lad os aldrig frygte at forhandle.” Han så på Sovjets folk også fra deres side og udtalte: ”På baggrund af sin historie og efter en række ødelæggende invasioner er man dybt bekymret for sin sikkerhed i Central- og Østeuropa “”
I sin store Øst-Vest-tale i 1963 nævnte han, at ”aldrig har en nation lidt mere, end den russiske led under Anden Verdenskrig”. I de år var de gode nok til at tage langt den hårdeste kamp mod nazismen, mens de vest-allierede mere foretrak at bombe.
Senator Robert F. Kennedy skrev mod krigen i 1967: ”Skydevåben og bomber kan ikke fylde tomme maver eller uddanne børn, så lidt som de kan opbygge hjem eller helbrede de syge.”
John F. og Robert F. Kennedys gode idéer var i pagt med de idéer, som præsident Woodrow Wilson søgte at få med i Versaillestraktaten om folkelig selvbestemmelse og folkenes fællesskab, men folkenes ledere gav dem ikke den fornødne støtte.
Det bør folk, presse og ledere gøre nu, hvor de er eneste fredelige midler til løsning af de farlige tilstande, der minder om tiden op til Anden Verdenskrig.
Når Natos samlede militærbudget er gigantisk højere end Ruslands, hvorfor foreslår Natos generalsekretær, Fogh Rasmussen, så fortsættelse af oprustningens onde cirkel? Bedre for ham og for freden bør han slutte sit embede med at give Ruslands præsident en undskyldning for at have misbrugt dennes tillid.
Han kunne tillige give en undskyldning til de 11 ambassadører, der repræsenterede 735 millioner mennesker, fordi han som statsminister afviste at mødes med dem under Muhammed-krisen.
Det sidste ville sikkert mindske risikoen for en fremtidig terrorhandling mod Danmark.
Meget mere kunne nævnes. Trist har det været, når højt placerede politikere har ment, at en rigtig udenrigspolitik har været at lægge sig fladt ned for en ensidig og uholdbar vestlig udenrigspolitik.