Undervisere: Færre studiepladser vil få alvorlige konsekvenser

Uddannelsesministeriet har valgt en særlig model til nedskæring på universiteterne, der kan få helt uoverskuelige konsekvenser, hvis planen føres ud i livet, skriver dagens debattører

Regeringens plan er aldrig blevet drøftet med fagmiljøerne på universiteterne. Det er derfor uklart, om man målrettet arbejder på at nedlægge store dele af de humanistiske universitetsuddannelser, eller om man blot er uvidende om de mulige konsekvenser af planerne, skriver dagens debattører. Foto: Sacnpix
Regeringens plan er aldrig blevet drøftet med fagmiljøerne på universiteterne. Det er derfor uklart, om man målrettet arbejder på at nedlægge store dele af de humanistiske universitetsuddannelser, eller om man blot er uvidende om de mulige konsekvenser af planerne, skriver dagens debattører. Foto: Sacnpix.

REGERINGENS AKTUELLE udspil om en såkaldt ”dimensionering” af studiepladser på de højere uddannelser virker ved første øjekast fornuftig. Skal man tro den version af historien, som igennem den seneste tid har cirkuleret i medierne, er det planen at sænke optaget på studier, hvor der hersker stor dimittendarbejdsløshed, for på den måde at få flere studerende til at vælge erhvervsrelevante uddannelser med mindre arbejdsløshed. Og hvem kan være imod større målrettethed i studieudbuddet og mindre ledighed blandt nyuddannede?

Desværre har det meget lidt med virkeligheden at gøre. Uddannelsesministeriet har meget bevidst brugt dimittendledigheden mellem 4. og 7. kvartal som udgangspunkt for dimensioneringen. Ledigheden for eksempelvis fremmedsprogsfagene, som vi underviser i, er generelt lav (mellem 5 procent og 3 procent og faldende), men ved at bruge dimittendarbejdsløsheden kan man give indtryk af, at alle er arbejdsløse og aldrig får job inden for deres eget felt.

Det virker som ren manipulation. På universiteterne - og ikke mindst på de humanistiske fakulteter - er man derfor mildt sagt overrasket over denne stærkt tendentielle brug af ledighedstallene, som ikke burde være tilfældet i et seriøst regeringsudspil. Ser man i stedet på den samlede ledighed for eksempel fem år efter dimission, ligger humanisters ledighed nemlig på linje med ingeniører og andre akademikeres og for fremmedsprogsfagene endda markant under.

Det er dog ikke det eneste graverende problem ved udspillet. Uddannelsesministeriet har valgt en særlig model til nedskæring, der kan få helt uoverskuelige konsekvenser, hvis planen føres ud i livet. Som det er fremgået af mediernes fremstilling, drejer det sig ganske vist ”kun” om en reduktion på 30 procent af pladserne på kandidatstudiet, hvorimod BA-uddannelsen hævdes at gå fri.

Igen er virkeligheden desværre en helt anden. Universiteterne er nemlig underlagt et såkaldt retskrav, som betyder, at alle, der begynder på en bacheloruddannelse, er sikret adgang til en kandidatuddannelse på samme universitet. Og selv om det ikke er alle bachelorstuderende, der faktisk påbegynder en tilsvarende kandidatuddannelse, kan en af konsekvenserne af de aktuelle begrænsninger af studiepladser på kandidatuddannelserne være, at der må skæres et meget stort antal studiepladser væk på bachelorniveau for at kunne leve op til denne retsgaranti.

For fremmedsprogsfagene på Københavns Universitet, hvor man har regnet på det, ville det således betyde, at optaget på bacheloruddannelsen skulle halveres fra 450 til 225 - svarende til en halvering af fremmedsprogsinstitutternes økonomi.

AT DET VILLE VÆRE direkte eksistenstruende for de pågældende fag, siger sig selv. Hvis planerne gennemføres som beskrevet, står fagmiljøer i fare for at blive nedlagt med et pennestrøg som følge af en tilfældig regerings uigennemtænkte sparepolitik, endda på et helt misvisende grundlag.

Dertil kommer, at også de studerende, der efter de gennemførte reformer fortsat vil have mulighed for at læse sprog på danske universiteter, vil blive ramt hårdt af planerne.

Eksempelvis forekommer det temmelig usikkert, om det vil være muligt at holde fast i udvekslingsprogrammer med resten af Europa. På nuværende tidspunkt er reglerne, at der for hver dansk studerende, der tager ud i verden i et eller to semestre, kommer én studerende fra andre europæiske lande til Danmark for at studere.

Men når pladserne på kandidatuddannelsen er forbeholdt universitets egne studerende, kan vi risikere, at der ikke længere er plads til udvekslingsstuderende på de danske uddannelser - og at der tilsvarende ikke længere kan sendes danske studerende til udlandet.

Regeringens plan er aldrig blevet drøftet med fagmiljøerne på universiteterne. Det er derfor uklart, om man målrettet arbejder på at nedlægge store dele af de humanistiske universitetsuddannelser, eller om man blot er uvidende om de mulige konsekvenser af planerne.

Uanset hvad bør man tøve en kende, inden man haster et forslag igennem med så katastrofale følger for en række fag, der igennem årtier har gjort meget for humanistisk forskning og eksempelvis uddannet eksperter i fremmedsprog.