Hvad er en human flygtningepolitik?

I disse år oplever vi hastigt stigende flygtningestrømme. Det duer ikke at lukke øjnene og håbe det bedste

Jeg har i de senere år rejst i både Tyrkiet, Jordan, Libanon, Egypten, Israel og Palæstina. Jeg har besøgt gode og dårlige flygtningelejre. Især i Tyrkiet er der etableret rigtig gode flygtningelejre, så det kan altså lade sig gøre, skriver Mette Bock. Foto: Scanpix
Jeg har i de senere år rejst i både Tyrkiet, Jordan, Libanon, Egypten, Israel og Palæstina. Jeg har besøgt gode og dårlige flygtningelejre. Især i Tyrkiet er der etableret rigtig gode flygtningelejre, så det kan altså lade sig gøre, skriver Mette Bock. Foto: Scanpix.

TIDLIGERE MEDLEM af Folketinget for Det Konservative Folkeparti Viggo Fischer angriber i Kristeligt Dagblad den 17. oktober Liberal Alliance for at været hoppet på en ”populistisk bølge” i flygtningepolitikken, da vi har foreslået, at vi omlægger indsatsen, så der først og fremmest hjælpes i nærområderne. Andre har lynhurtigt fejet vores forslag af bordet som kynisk, inhumant og urealistisk.

Udfordringen er bare, at vi i disse år oplever markant flere konflikter i verden og hastigt stigende flygtningestrømme. Intet tyder på, at dette vil ændre sig til det bedre. I den situation duer det ikke at lukke øjnene og håbe det bedste.

Vi må også konstatere, at den nuværende indsats er under al kritik. Ja, jeg vil driste mig til at kalde den inhuman.

Mange flygtninge krydser først havet med livet som indsats i elendige både, og vi har oplevet frygtelige forlis i de senere år. De heldige, der når frem til Sydeuropa, møder herefter et modtagesystem, der reelt er brudt totalt sammen, hvilket alle erkender.

Derfor overlades de til sig selv og siver op gennem Europa. Mange kommer til at leve i årevis på må og få som illegale flygtninge, mens de stærkeste og bedst stillede kan betale kyniske menneskesmuglere for at nå frem til for eksempel Danmark.

Aktuelt placerer vi så flygtningene - primært enlige mænd - i centre, hvor de skal vente mindst et år, før de kan gå i gang med at søge om at få deres familier hertil. Det er krigsflygtninge uden beskæftigelse, uden arbejde, adskilt fra deres familier, i en fremmed kultur uden sikkerhed for, hvad fremtiden bringer.Er det humant? Nej!

Hvor ville jeg ønske, at vi kunne få en flygtningedebat med et fælles udgangspunkt og mål: Vi skal hjælpe så mange krigsflygtninge så godt som muligt. De personligt forfulgte skal have mulighed for at komme væk fra nærområderne. Men almindelige krigsflygtninge skal tilbydes bedre hjælpe sammen med deres familier i ordentlige flygtningelejre tæt på deres hjemland. Med det for øje kan vi for de samme ressourcer hjælpe langt flere - på en bedre måde, hvor familier ikke splittes.

JEG HAR I DE SENERE ÅR rejst i både Tyrkiet, Jordan, Libanon, Egypten, Israel og Palæstina. Jeg har besøgt gode og dårlige flygtningelejre. Især i Tyrkiet er der etableret rigtig gode flygtningelejre, så det kan altså lade sig gøre. Vi skylder desuden nabolandene at bistå bedre end i dag. For eksempel ved at overtage det fulde ansvar for etablering og drift af hele flygtningelejre.

Er det let at omlægge indsatsen, og kan det ske fra i dag til i morgen? Nej. Danmark skal naturligvis overholde de eksisterende FN-konventioner, som vi har tilsluttet os. Og vi skal etablere samarbejde på andre præmisser med de lande, der skal lægge jord til nye flygtningelejre. Det tager tid og det er vanskeligt.

Men vi bliver nødt til at diskutere reformer, som gør det muligt at hjælpe flere på en bedre måde. Konventionerne er skrevet i en tid, hvor det var udfordringerne efter afslutningen af Anden Verdenskrig, der skulle håndteres. I dag står vi i en helt anden situation.

Derfor har vi pligt til at tænke i nye baner i stedet for blot at afvise på forhånd. Det gælder os alle, også Viggo Fischer. Sagen er for alvorlig til grøftegravning og almindeligt politisk slagsmål.