Konsekvenser. Spareplan er ikke tænkt igennem

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) har en plan for ”dimensionering” af kandidat-optaget på universiteterne. Over tre år skal en lang række - ikke mindst humanistiske - fag skære antallet af kandidatpladser ned med op til 30 procent.

Men hvilke konsekvenser får så denne plan? Det ved hverken Sofie Carsten Nielsen eller hendes team af planlæggere. Derfor er det så meget vigtigere, at konsekvenserne bliver draget frem af dem, der virkelig ved, hvor skoen trykker. Her er ét eksempel blandt mange: På Københavns Universitet har man i de cirka 30 år, hvor jeg har været ansat, uddannet omkring 50 teologer om året. Selve optaget har været større eller mindre, men det er altid endt med cirka 50, der har aflagt endelig eksamen. 80 procent af dem har så søgt stillinger som præster i den danske folkekirke, hvor man netop - heldigvis - skal have en universitetsuddannelse i enten Aarhus eller København for at kunne få en stilling som præst. Teologi på universitetet er en professionsuddannelse.

Hvad er så konsekvensen af Sofie Carsten Nielsens dimensioneringsplan, hvis - som det er tanken - den også kommer til at gælde for kommende teologer? Med gennemsnitligt 44 teologer om året i den årrække, der ligger til grund for forslaget, bliver resultatet, at cirka 31 teologistuderende kan optages på kandidatstudiet. Tror man så ikke, sådan et fald vil få konsekvenser, når der skal ansættes nye præster? Jo, da. Lige nu er der steder, hvor der kun er få ansøgere til en præstestilling - helt ned til to, forlyder det. Skal det så være sådan, at menighedsrådet overhovedet ikke har nogen at vælge imellem? Skal man partout tage den ene mand eller kvinde, der søger? Kan man byde kirkegængere det?

Pointen er denne: Ministeren vil ikke uddanne til arbejdsløshed. Det lyder jo fint. Men fra aftagerside er en vis arbejdsløshed simpelthen en nødvendig betingelse for, at der er ansøgere at vælge imellem. Hvis ministeren får held med sin plan, er der i princippet kun én ansøger til hver ledig stilling! Det kan man da ikke byde brugerne.

Jeg tror, argumentet kan generaliseres: Der er uden tvivl for tiden en vis arbejdsløshed blandt kandidater med sprog-fag, æstetiske fag, antropologi og så videre (er den i øvrigt større end blandt politologer med flere?). Men det betyder så netop, at der er nogle at vælge imellem for aftagerne. Og mon ikke også det betyder, at de kandidater, der ikke umiddelbart får arbejde, bliver tvunget til at være kreative, så de udvider feltet af områder, hvor de kan bruge deres ekspertise? Er det ikke den slags kreativitet, som et lille land som Danmark så hårdt har brug for?

Hvad siger aftagerne, uanset om det gælder industrien, der jo også ansætter humanister, eller de danske biskopper, der har ansvaret for, at der er kandidater nok at vælge imellem til landets præstestillinger? Begge grupper må da høres, når man skal tage stilling til ministerens plan på det altafgørende punkt: konsekvenserne.