Der bør skelnes mellem profeten Muhammed og den historiske Muhammed

Muslimerne her i landet er medborgere. Hvis vi vil sameksistens, må vi holde op med at bagtale hinandens motiver, mener debattør

Jeg mener ikke, islam skal bedømmes på den historiske Muhammed, men på det, han repræsenterer for almindelige muslimer, skriver debattør.
Jeg mener ikke, islam skal bedømmes på den historiske Muhammed, men på det, han repræsenterer for almindelige muslimer, skriver debattør. . Foto: Mikkel Østergaard.

I Deadline på DR2 den 11. oktober udtalte pastor emeritus Søren Krarup (DF) sig om islam. Islam er en krigerisk religion og en trussel mod freden og tager magten i Danmark, hvis muslimerne bliver mange nok. Og så er det forbi med det Danmark, vi kender med sammenhængskraft og velfærd.

Islam gøres til en entydig størrelse, og alle muslimer be- og fordømmes over en kam. Det er problematisk. Og det giver anledning til at spørge, hvordan det egentlig forholder sig med islam. Har Søren Krarup ret eller uret? Begge dele vil jeg mene. I sin analyse har han ret. I sin vurdering uret.

En konstruktiv debat må bygge på fakta. Var Muhammed en krigerisk religiøs leder, eller er han som islams profet symbol på fred og fredelig sameksistens?

Det kan være frugtbart at skelne mellem den historiske Muhammeds liv og Muhammed som profet, hvor budskabet er i centrum og ikke mandens handlinger. Det første skræmmer på mange måder, heri har Krarup ret. Men han ser til gengæld stort på Muhammed som profet og dermed som symbol på fred og bærer af et religiøst budskab, der er større end ham selv. Derfor bliver hans vurderinger skæve, fjendtlige og stigmatiserende for en hel befolkningsgruppe her i landet.

To byer på den arabiske halvø (Saudi-Arabien) er knyttet til Muhammed. Medina og Mekka. I Mekka tager den nye religion sin begyndelse. Det er ofte en bevægende historie at læse om - for eksempel i Frants Buhls bog om Muhammeds liv.

Muhammed modtog åbenbaringer fra Allah efter sin kaldelse som profet. Han knyttede nære venskaber og giftede sig med Khadija, da han er 25, og hun 40. Det blev et meget lykkeligt ægteskab. Mens hun levede tog Muhammed ingen medhustruer.

I Mekka er Muhammed den begejstrede profet, der kæmper for sine idealer og lider store afsavn for sin tros skyld. Senere, da han kommer til Medina, efter at være fordrevet fra Mekka, ændrer meget sig. Han bliver nu en dreven politiker, der hensynsløst forfølger sine mål og uden skrupler lader hensigten hellige midlet.

Faktisk er han frastødende, troløs og beskyldes for at manipulere med åbenbaringerne, så de passer ind i hans kram. Frants Buhl siger, at hans moralske sans var underudviklet sammenlignet med hans religiøse evner. Og hans karakter var præget af en mangelfuld evne til at tænke logisk og sammenhængende.

Muhammeds biografi er bestemt ikke for sarte sjæle. Men det store spørgsmål er, hvilken vægt denne skal tillægges i dagens debat. Søren Krarup lægger al vægt her. Det fører imidlertid til et skævt billede af Muhammeds betydning som profet. Med til billedet hører også hans faste overbevisning om et guddommelige kald, hvor bønnen var central for ham i hans inderlige forhold til Allah.

Trods de frastødende træk er der mange lyssider ved hans karakter. Hans religion fremhæver en høj etisk standard. Velgørenhed bliver indskærpet, og selv lever han et enkelt og fordringsløst dagligt liv.

Koranens sura 93 anslår de blide og inderlige sider af Muhammeds tro. Her fremhæves Guds nåde og hjælp. Allah er den nådige og den barmhjertige.

Er islam indbegrebet af den historiske Muhammed, eller er islam at forstå i sin religiøse betydning som en fredens religion knyttet til Muhammed som profet? Denne skelnen er afgørende. Ellers beholder Søren Krarup retten og argumenterne på sin side.

Det er interessant, hvad muslimerne selv forbinder med deres tro og religion. Jeg mener ikke, islam skal bedømmes på den historiske Muhammed, men på det, han repræsenterer for almindelige muslimer. I det spørgsmål er der ingen tvivl om, at langt de fleste muslimer også i Danmark anser ham for at være et fredssymbol.

Muslimerne her i landet er medborgere. Hvis vi vil sameksistens, må vi holde op med at bagtale hinandens motiver. Den konstante mistænkeliggørelse af en befolkningsgruppe er umenneskelig og ødelægger sameksistens.