Hvis man taler evangelisk set, er kravet om næstekærlighed totalt

Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og kommende biskop over Viborg Stift, mener, at det er politikerne, der skal omgøre buddet om næstekærlighed til praktisk politik

Ifølge Henrik Stubkjær er kravet om næstekærlighed totalt.
Ifølge Henrik Stubkjær er kravet om næstekærlighed totalt. Foto: Morten Stricker .

Henrik Stubkjær, er næstekærlighed et krav i flygtningespørgsmålet?

Ja, hvis man taler evangelisk set, er kravet om næstekærlighed totalt. Der er ikke nogen kategori, der ikke er omfattet.

Fører buddet om at elske din næste til en særlig flygtningepolitik?

Det gør det ikke. Buddet om næstekærlighed sætter en retning, men det er politikerne, der udmønter den konkrete politik.

Har Danmark en umenneskelig eller ukristelig udlændingepolitik?

Nej, det vil jeg ikke sige. Danmark er kendt for, i forhold til udviklingspolitik, at være et af verdens bedste lande. Danmark er kendt for både at hjælpe de fattigste og prioritere menneskerettighederne højt. Man kan altid diskutere, om flygtningepolitikken rammer det rigtige sted, men igen kan man ikke tale om kristeligt eller ukristeligt i den sammenhæng. Her er vi ovre i realpolitik og dermed inde på politisk område. Godt nok er næstekærlighedsbuddet totalt, men vi lever samtidig i en verden, hvor vi kommer til kort.

Hvor mange mennesker mener du, at Danmark bør kunne rumme?

Det vil jeg ikke udtale mig om, det må politikerne finde ud af. Når man ser på Danmarks velstand, og hvad behovet er, så tror jeg ikke, jeg vil nævne et specifikt tal for, hvad det aktuelle behov er. Men vi må også se på de muligheder og alternativer, vi har. For lige nu er nabolandene til krigsområderne så oversvømmede af flygtninge fra nærområderne, at vi skal overveje en ekstra gang, om det er rimeligt, at de skal løfte mere. Men tal sætter jeg altså ikke på.

Tror du, at de flygtninge, der kommer til Danmark, rejser tilbage igen?

Ja, det vil de fleste gøre, hvis muligheden åbner sig. Mange af de syriske flygtninge kommer fra middelklassen, og efter flugten har de intet tilbage. De havde aldrig forestillet sig, at de skulle stå i den her situation.

Er vi ikke etisk set præcis så galt på den, når vi siger nej til flygtning nummer 40.000, som når vi siger nej til nummer 20.000?

Jo, det kan man godt sige. Fordringen om næstekærlighed er total, og jo, vi skal hjælpe mennesker i nød i den verden, vi lever i. Men hvad er muligheden så? Vi kan ikke tage alle de 81 millioner mennesker på flugt ind i Danmark. Det er det højeste antal flygtninge nogensinde i verden. Det er en kæmpe flygtningestrøm, men vi skal selvfølgelig afveje de muligheder, vi har.

Er det mindre næstekærligt at hjælpe flygtninge i nærområdet?

Nej, bestemt ikke. Men vi skal blive bedre til at hjælpe tæt på, for vi kan gøre det endnu bedre. Men nærområdet er altså helt og aldeles i knæ. Der mangler mad, medicin, vand og hygiejne, og det er altid noget, der virker langt ned i nabolandenes sundhedssystem, og der er ikke ressourcer nok.

Og som om det ikke er nok, så er der de 50 millioner flygtningeofre for naturkatastrofer, og jeg tror desværre, at det er politikerne, der skal vågne op nu. Det skal der gøres noget ekstraordinært ved, hvis ikke endnu flere bliver jaget væk og ender som flygtninge.