Tak til Kristeligt Dagblad, der den 23. oktober fremdrog endnu et eksempel på, hvor langt den vestlige kultur bevæger sig bort fra et realistisk kristent syn på skaberværket. Det skete med belysningen af den nye tendens blandt seriøse jurister, politikere og filosoffer, der vil ligestille dyr og mennesker for eksempel ved at tildele dyr personstatus.
Dyr skal have rettigheder svarende til menneskers, og nogle mener, at om 300 år vil vi betragte vores nuværende dyrehold som slaveri.
Den igangværende udstilling på Nationalmuseet ”Er du til pels?” er helt i pagt men denne tendens, når den rejser spørgsmålet: Er det i dag etisk forsvarligt at opdrætte eller jage vilde dyr for at bruge deres pels til tøj?
Problemet med denne tendens er, at den har virkeligheden imod sig. Nemlig den virkelighed, at dyrene nok har krop og psyke, men ikke ånd. Det er enkelt at konstatere, fordi der ikke kendes eksempler på, at dyr har skabt litteratur eller tilbedt guder eller haft dårlig samvittighed eller udtrykt sig om evigheden.
Denne konstatering er i pagt med et kristent syn på skaberværket, hvor kun mennesket blev skabt i Guds billede - det vil sige blev et åndsvæsen - og som sådan skulle herske over planter og dyr. Og for ligesom at sætte trumf på, udstyrede Gud Adam og Eva med skindtøj, da de blev forvist fra Paradiset! Gud slagtede nogle dyr for at klæde mennesket varmt og godt.
Det går altid galt, når mennesker sætter sig op imod virkeligheden. Det vil det også gøre i denne sag. For hvis dyr har personlighed og ånd, skal vi have domstole, der kan føre rettergang imod rådyr, der spiser af bondens afgrøder - og som (naturligvis) vil frifinde dem. Politihunde skal afskaffes, da de jo udsættes for autoritær træning. Og alle kogebøger med kødretter skal bandlyses.
Men det værste er jo næsten, at det vil gå ud over dyrene selv, hvis de skal behandles som personer. De vil blive stressede og overanstrengte, fordi mennesker har forventninger til dem, som de ikke kan indfri. Der bliver tale om mental dyremishandling, fordi menneskene ikke tager den styring om (hus)dyrene, som de er afhængige af.
Dyr skal naturligvis behandles ordentligt og værdigt - netop fordi de er Guds skabninger. Jeg indrømmer også, at vi har mange udeståender med for ringe dyrevelfærd. Men det er ikke det, denne sag drejer sig om. Den drejer sig om, at der er kvalitativ forskel på mennesker og dyr, og at det går ud over begge parter, hvis denne forskel benægtes.
For øvrigt er det grotesk at diskutere dette spørgsmål, så længe det er tilladt i fleste vestlige lande at slå (menneske)børn ihjel, inden de er født.