Lige om lidt tager det offentlige Danmark et stort digitalt skridt. Fra den 1. november i morgen har alle borgere over 15 år som udgangspunkt en digital postkasse, som bruges til at modtage post fra myndighederne og til at sende post den anden vej. Fra den 1. december skal man også ansøge digitalt om folkepension og boligstøtte.
Men vi hører ofte om borgere, der ikke kan følge med, og som vi skal have særlig opmærksomhed på - de borgere, som også Kofoeds Skoles forstander, Robert Olsen, gjorde opmærksom på i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i tirsdags.
Som udbetalingshus for fire millioner borgere er ATP i kontakt med mange forskellige mennesker, som får for eksempel ATP-pension og feriepenge. Vi står også for Udbetaling Danmark, der udbetaler folkepension, førtidspension, boligstøtte, børnetilskud med videre. Og vi mærker, at mange borgere synes, deres hverdag er blevet lettere, fordi de på nettet kan sende og modtage breve samt betjene sig selv. Det er ofte enkelt, og man kan gøre det, når det passer én.
Flere og flere borgere benytter vores digitale kanaler. 97 procent af danskerne ved da også, at vi den 1. november skal kunne modtage Digital Post. Blandt de 60- til 69-årige er det endda 99 procent, der ved det. Det er også i den aldersgruppe, at hele 90 procent bruger digital ansøgning, når de skal have deres første folkepension. Det tal stiger stødt, og vi oplever, at det handler meget om at gøre digital service let, forståelig og tryg for borgeren.
Som Robert Olsen også skriver, er der altså en stor gruppe i alle aldre, som vi ikke behøver være bekymrede for, når vi digitaliserer. De er klar, og de efterspørger det - eller skal bare have et lille puf.
Men når vi fremhæver digitaliseringens fordele, skal vi også huske, at det offentlige skal imødekomme alle, uanset livssituation. Det er et ansvar, som vi i ATP tager alvorligt.
Vi har en tæt dialog med mere end 20 organisationer for de udsatte samfundsgrupper. Her får vi viden om de særlige behov, der kan være, når det gælder kontakten til os, og vi forsøger at finde svar og løsninger. Den dialog har vi styrket, når det gælder Digital Post og selvbetjening.
Foreløbig er cirka 400.000 danskere fritaget for Digital Post, fordi de af forskellige årsager ikke kan bruge den digitale kommunikation i kontakten med det offentlige. Det er for eksempel ældre borgere, der aldrig har brugt en computer eller har handicaps, psykiske sygdomme eller sprogvanskeligheder. De borgere skal vi fortsat give god service - både ved at sende dem papirbreve og ved direkte betjening over telefonen og i kommunernes borgerservice.
Det er også i kommunen, man kan blive fritaget for Digital Post, hvis man ikke har mulighed for at bruge det. Robert Olsen påpeger, at borgerne som udgangspunkt kun bliver fritaget for to år ad gangen. Men det er også vigtigt at sige, at borgeren kan fritages permanent, hvis kommunen skønner, at borgeren aldrig bliver i stand til at bruge Digital Post.
Dagens tal viser, at to ud af tre fritagne borgere er fritaget permanent. En tredje mulighed er i øvrigt, at borgeren giver en anden person læseadgang til sin digitale postkasse.
Mange parter har arbejdet fokuseret på at gøre borgerne klar til Digital Post. Alligevel er vi forberedt på, at nogle borgere, ligesom i dag, ikke får reageret på deres breve. Det kan lige så vel være borgere, der ikke betragtes som udsatte.
Derfor skal vi alle - myndigheder, organisationer, familiemedlemmer, venner - fortsat hjælpe med at sikre, at ingen kommer i klemme. Vi skal også sikre, at flere og flere bliver fortrolige med det digitale, så vi frigiver kræfter til, at myndighederne kan give en ekstra hånd til de borgere, der ikke selv kan.