HURTIGE handelsnyheder er penge værd. Børskurser og varenoteringer kunne med lynets hast sendes over store afstande, da den elektriske telegraf opstod for 150 år siden, og det forandrede forretningslivet. Digital distribution giver det ultimative forspring.
I sidste uge lancerede bladhuset JP/Politiken finans.dk, der varsler ”kontante nyheder om erhverv, økonomi og politik, dybdeborende journalistik og indsigt hele døgnet på alle mobile platforme”. Selv den 24. december klokken 18.00 vil man kunne blive bombarderet. Reelt er det portalen epn.dk (erhverv på nettet), der er blevet iklædt nye gevandter, hvilket kun kan skyldes svag gennemslagskraft; i forvejen udgiver bladhuset FinansWatch. Dets fremtid kendes ikke.
Bortset fra et tilbud om 40 dages gratis adgang er finans.dk ikke for gratister. Et års abonnement koster 3448 kroner, altså næsten lige så meget som Morgenavisen Jyllands-Posten, hvis erhvervsredaktion er blevet styrket med 20 medarbejdere. Ganske vist vil kun de færreste kunder skulle betale af egen tegnebog, men man kan forestille sig den pertentlige økonomichef, der finder det utilstedeligt, at virksomheden skal bekoste såvel den trykte avis med den lyserøde erhvervssektion som det digitale finans-kukur. Ud over den ekstra omkostning skal de ansatte også bruge arbejdstid på både at orientere sig i papirudgaven og uafladeligt blive forstyrret på skærmen af breaking news om finansens storhed og fald.
Hvad skal man så vælge? Morgenavisen Jyllands-Posten er først og fremmest en hovedsektion med reportage, debat og hvad der ellers skal til, og selv om finans.dk lokker med ”livsstil og kultur” til ”hele mennesker”, kan det næppe opveje hovedavisens kvaliteter, og finans.dk er ikke for hele familien.
Dilemmaet afspejles i en kompromismættet reklametekst: ”Vi ved imidlertid godt, at du som abonnent på Jyllands-Posten gerne læser dine artikler i den avis, der har andre fordele, end de digitale medier kan levere. Derfor indebærer skabelsen af Finans også et varigt løft i den journalistiske standard, vi stræber efter at præsentere i Jyllands-Postens erhvervssektion.”
Bladhuset håber at kunne sælge begge produkter, men der anes en overhængende fare for kapitalkommunikationens kannibalisering, som vil ramme Jyllands-Postens position som landets næststørste betalingsavis.
Disse risici er naturligvis regnet grundigt igennem i direktionskontoret på Rådhuspladsen i København. Analytikere har opstillet prognoser over den forventede køberadfærd, budgetter med variable faktorer er omsat til grafer, og den redaktionelle strategi er lagt behændigt til rette.
Men det er altid vanskeligt at spå om markedets virkelighed. Der vil være en risiko for, at antallet af kunder til finans.dk er skuffende lille, og at de investerede millioner forsvinder i intetheden trods salgsfremstød. Magtkampen om medier og mammon foregår fjernt fra denne avis, hvor værdipapirpolemik ville virke vederstyggelig.