Danmark - lokomotivet uden vogne

KNUD GAARN-LARSEN folketingskandidat for Kristendemokraterne

Så har vi fået en ny finanslov, og jeg fristes til at sige rød eller blå lige skidt. I det mindste for verdens fattigste.

År tilbage argumenterede Venstre for, at vi ikke havde råd til at hjælpe verdens fattigste, for vi skulle være rige, så vi kunne være lokomotiv for en god udvikling. Samme holdning er nu åbenbart overtaget af rød fløj. Mit spørgsmål er: Hvor godt er det at have et lokomotiv, der ikke har en eneste vogn efter sig?

Dobbeltmoralen stortrives på Christiansborg. Man er øjensynligt enige om, at vi på ingen måde kan åbne døren for flygtninge, men vi er da ikke umenneskelige - vi vil hellere hjælpe i nærområdet!

Det vil vi så åbenbart heller ikke. Men vi kan da strække os til at sende et par bomber, hvis vi ikke kan lide, hvad vi ser.

Jo, dobbeltmoralen stortrives.

Vrøvl på vrøvl

GUNNAR KASPER HANSEN Holmevej 112, Højbjerg

På Kristeligt Dagblads forside torsdag den 13. november kunne man læse overskriften ”Fjern komet kan udfordre skabelsesberetningen”. Det er noget vrøvl. Hvori skulle denne udfordring ligge? Overskriften dementeres da også af artiklen, som slutter med ordene: ”Nogle tror, at der vil være livsformer på kometen, men jeg finder det ret usandsynligt. Og vi har ikke teknikken til at undersøge det.” Og selvom der havde været livsformer, hvad så? I artiklen citeres Anja C. Andersen i øvrigt for at have sagt: ”Det drejer sig jo om spørgsmålet: Hvad er meningen med livet, og hvorfor er vi her? Og det er jo det svar, som man søger i religion, og som videnskaben søger.”

Hvis hun virkelig mener det, er der gået religion i videnskaben. Videnskabeligt set er der ingen mening med livet.

Boykot Israel - og Hauge

STEFFEN BRUUN HJØLLUND overlæge, Særeng 15, Aarhus

Paradoksalt, at en dr.phil. kan skrive sådan noget nonsens, som Hans Hauge præsterede i Berlingske den 11. november, der førte til et citat bragt på side 12 i Kristeligt Dagblad den 13. november. Med nedgørende ironi og hadefuldt smæderi i en gramattisk ubehjælpsom tekst giver denne Hauge udtryk for sin uenighed med Kristeligt Dagblad kronikør Maria Grønlykke den 10. november.

Jo mere man studerer zionisternes kyniske etniske udrensning af den oprindelige befolkning i Palæstina, desto mindre opnåeligt virker ønsket om fred i området. De rystende fakta er nøje beskrevet i den veldokumenterede bog ”Den etniske udrensning af Palæstina” af den anerkendte israelske historiker Ilan Pappe.

Men se og hør den forhenværende israelske elitesoldat Miko Peleds foredrag på YouTube - så virker freden alligevel både mulig og nødvendig. Jeg ser frem til at læse hans bog ”Generalens søn - en israelers rejse i Palæstina”, som Maria Grønlykke anbefalede i kronikken.

Et barn, Kurt Strand

OVE KLAUSEN cand.mag. i dansk og litteraturhistorie, Ottosminde 2, Randers SØ

I sin mediekommentar i Kristeligt Dagblad 14. november kritiserer Kurt Strand en stribe medier for at viderebringe fejlagtige oplysninger, som de kunne have tjekket på ”en håndfuld minutter og et par museklik”.

Men han kommer selv galt af sted ved at skrive om ”den lille dreng” i H.C. Andersens eventyr ”Kejserens nye klæder”. På mindre end en håndfuld minutter og med bare et enkelt blik i eventyret kunne han have tjekket, at der ikke er tale om ”en lille dreng”, men ”et lille barn”.

Heri er der en væsentlig forskel. Det er ikke en pointe, at det er en ”dreng” og ikke en ”pige”. Pointen er, at det er et ”barn” og ikke en ”voksen”. Barnet repræsenterer det naturlige og ufordærvede menneske, der kan gennemskue det falske, i modsætning til de kultiverede og (ud)dannede voksne. Barnets far reagerer også på barnets afsløring ved at opfordre til at lytte til ”den uskyldiges røst!”. Det her syn på barndom og voksenliv er ikke specielt for H.C. Andersen, det var tidens, romantikkens syn.

Når Kurt Strand husker det, som om det er en dreng, der optræder, afspejler det måske, at vores samfund har været (er?) mandsdomineret, så man(d) har en tendens til at gå ud fra, at mænd er mere handlekraftige end kvinder.

Indiens børn mangler toiletter

BETTINA STUHR LINDSKOW kommunikationspraktikant i Aktion Børnehjælp

FN's Internationale Toiletdag i går og FN's Internationale Børnedag i dag den 20. november har mere at gøre med hinanden, end man skulle tro. Især når det kommer til Indien.

FN's Internationale Børnedag sætter fokus på aktiviteter, der kan forbedre børns liv. I Indien er 65 millioner børn stadig underernærede på trods af landets økonomiske fremgang. Nye videnskabelige undersøgelser tyder på, at dårlige sanitære forhold kan være en vigtig medårsag. I Indien besørger mange udendørs, og sammen med det kraftigt stigende befolkningstal betyder dette, at inderne bliver udsat for enorme mængder af menneskelig afføring.

Det er ikke ualmindeligt, at indiske børn ofte har diarré, og herved er der fare for, at børnene ikke når at optage vigtige næringsstoffer. Faktisk er op i mod halvdelen af alle indiske børn så underernærede, at de ikke opnår fuld kropsvækst.

Hvis vi vil forbedre vilkårene for indiske børn, så er toiletter et godt sted at sætte ind. Især pigerne og kvinderne lider under manglen på toiletter. For ikke at blive set og for at undgå voldtægt må de gå og holde sig hele dagen og vente med at forrette deres nødtørft til efter mørkets frembrud. Og selv i mørket kan de ikke føle sig sikre.

Hvis du vil være med til at sætte fokus på disse udfordringer og lære mere om det land, som de fleste af verdens fattige børn bor i, så kig forbi Nytorv i København i dag, torsdag den 20. november, hvor Aktion Børnehjælp serverer varm, hjemmelavet indisk chai for at fejre FN's Internationale Børnedag.

Når mennesker vil herske over liv og død

FREDERIK BACH medlem af Korning Menighedsråd og Retten til Liv, Søndervangen 4, Korning, Horsens

Hvorfor er der nogle mennesker, der så ivrigt gerne vil tage livet fra andre og derved gøre sig til herre over livet? Hvem skal bestemme over et dement menneskes liv, når det ikke selv er i stand til at tage stilling til noget? Efter min bedste overbevisning er der ingen, som kan det eller skal det. Det ville være langt bedre at lade mennesker dø, når livet er slut fra Skaberens hånd. Indtil da bør vi som samfund drage omsorg for dem og give dem en god og kærlig pleje, så de kan føle sig elsket og værdsat i stedet for at blive overset og ikke ønsket i live.

De, der ser dødshjælp som noget godt, er det mennesker, der ikke selv regner med sygdom og derfor har så nemt ved at tage bestemmelse for andre ved livets afslutning?

Vi har jo allerede en lovgivning, der giver lov til, ved livets begyndelse, hvor der er mange fostre, der ikke slipper gennem nåleøjet, at afslutte livet, inden det for alvor er begyndt. Uforståeligt, at vi som mennesker ser os selv som dem, der vil herske over liv og død.

Husk lige historien!

MERETE SKOV-HANSEN Pilevej 73, Tølløse

Har de 39 procent, der går ind for aktiv dødshjælp til demente og børn, helt glemt, hvad der foregik i Tyskland i 1930'erne og 1940'erne? Her var drab på ”unormale” sat i system - under betegnelsen eutanasi. Er det det, disse mennesker ønsker tilbage?