Heldagsskolen er ikke løsning på skolens svagheder

Næste Pisa-undersøgelse vil igen vise, at niveauet ligger under det acceptable, tror folketingskandidat for Kristendemokraterne. Og det er på trods af undervisningsminister Christine Antorinis (S) lovprisninger om, at heldagsskolen ville løfte elevernes læringsniveau

Lige nu er folkeskoleeleverne ikke dygtige nok, og derfor må politikerne tage ansvar og tage skeen i den anden hånd, skriver René Kjær. Arkivfoto.
Lige nu er folkeskoleeleverne ikke dygtige nok, og derfor må politikerne tage ansvar og tage skeen i den anden hånd, skriver René Kjær. Arkivfoto. Foto: Brian Bergmann.

HVOR SAMUEL BECKETTS to vagabonder ventede forgæves på Godot, kommer Undervisningsministeriet til at vente forgæves på gode Pisa-resultater. For næste gang, Pisa-undersøgelsens hånd vil skrive på undervisningsministerens væg, vil vi endnu en gang se, at niveauet ligger under det acceptable.

Det vil det være på trods af Christine Antorinis (S) lovprisninger af, hvor meget heldagsskolen vil løfte danske elevers læringsniveau. Hun vil nok sige, at det skyldes, at heldagsskolen ikke har slået igennem endnu, men det er ikke en forklaring, hun kan blive ved med at bruge, efterhånden som Pisa-resultaterne fortløbende vil vise sig at ligge i den dårlige ende.

Det skal man ikke være profet for at kunne se. For der er ingen forskning, der klart dokumenterer, at længere skoledage giver mere læring. Dertil kan vi i Finland se, at de med deres kortere skoledage, får nogle af de bedste Pisa-målinger i Europa. Så nej, heldagsskolen er ikke en universalløsning på folkeskolens svagheder.

Men det er interessant at se, at i Finland kan man dokumentere, hvad der virker, og svaret er: motiverede lærere. Det er også, hvad uddannelsesforskere gentagne gange har vist, for motiverede lærere giver også motiverede elever. Men selvom det er velkendt, at motiverede lærere er den vigtigste ingrediens for god læring, har regeringen trodset dette og sammen med Venstre valgt at minimere lærernes motivation med en uigennemtænkt skolereform. Det er ret skræmmende, at regeringen har valgt at forværre forholdene for en faggruppe, hvor der i forvejen er store problemer med, at dygtige folk forlader branchen på grund af dårlige arbejdsforhold. For det vil betyde, at endnu flere dygtige og engagerede undervisere vil forlade undervisningssektoren, og konsekvensen af det vil blive en fortsættelse af de dårlige Pisa-målinger.

Kristendemokraterne mener ikke, vi har råd til at vente forgæves på gode Pisa-resultater. Hvis Danmark skal kunne klare sig i en global verden, så skal vi udvikle et skolesystem, som skaber dygtige elever. Lige nu er elevernes ikke dygtige nok, og det må politikerne tage ansvaret for. Derfor må de politiske partier tage skeen i den anden hånd og samarbejde med den vigtigste personalegruppe i undervisningssektoren. Den metode plejer at give de bedste og mest holdbare resultater og var noget, man tidligere var kendt for i dansk politik, men det er der vist nogle, der har glemt. Måske kunne det samtidig være med til at løfte lærernes motivation, hvis politikerne viste lydhørhed over for lærerne igen. Det er måske ikke i overenstemmelse med moderniseringsstyrelsens ånd, men det er måske ikke så dårlig en idé at tage magten fra teknokraterne i den afdeling.