Er det den danske folkekirkes opgave at opmuntre pilgrimme fra hele Norden til at komme til Roskilde? Ja, det mener menighedsrådet ved Roskilde Domkirke heldigvis, og denne holdning mødes med begejstring af os i Roskilde Pilgrimsforening. Ethvert initiativ til fremme af pilgrimstanken hilses fra vor side velkommen. Vi har selv arbejdet for idéen i 10 år.
Det er således glædeligt, at pilgrimme, som kommer vandrende til Roskilde ad de netop opmærkede stier hen over Sjælland, både kan modtage et bevis på besøget i Roskilde Domkirke, og - hvis de vandrer tre eller flere sammen - kan få en pilgrimsan-dagt i Sankt Andreas Kapel.
Og Roskilde Domkirke har meget at byde på: Der er allerede i dag en rig vifte af spirituelle tilbud både hver uge og hen over måneden ud over søndagens højmesse; tilbud som også er oplagte for pilgrimme at deltage i. Her tænkes på onsdagsrefleksion, fredagsaltergang og natkirke.
Med en sådan positiv holdning er det derfor uforståeligt, at et meget stort flertal i samme menighedsråd fortsat ikke mener, det er rådets opgave at arbejde for overnatningsmulighed for pilgrimmene, der kommer til Roskilde.
Det kan virkelig undre, for har pilgrimmene ingen overnatningsmulighed, kommer de enten ikke, eller også går de blot igennem Roskilde uden at gøre ophold. Roskilde Domkirke mister således sin tiltrækning på trods af gode, positive initiativer og tiltag. I stedet burde Roskilde Domkirke gå foran og vise vej. Så ville andre kirker langs ruterne sikkert følge trop, så vi til sidst får en hel række af herberger hen over Sjælland, ligesom man har på Hærvejen.
Pilgrimme overnatter nemlig hverken på Hotel Prinsen eller Snekken. Det er simpelthen ikke i tråd med dét at gå pilgrimsvandring, hvor to af nøgleordene er ”enkelthed” og ”ydmyghed”. Pilgrimme sover på herberger, hvor forholdene er simple: Som minimum kræves blot et rum med madrasser, som kan lægges ud på gulvet, et toilet og et brusebad. Køjesenge er ingen nødvendighed.
Jeg har selv flere gange sovet på madrasser på gulvet i Spanien. Skal et herberg være ”luksus”, så er der også en lille spisestue, og ”hel vild luksus” er det, hvis der også er et køkken. ”Den vilde luksusudgave” er i dag i Spanien standart de fleste steder, men mindre kan altså gøre det til en start, hvis viljen er til stede.
Det er derfor Roskilde Pilgrimsforenings håb, at det flertal, der i dag ikke ser det som en kristen opgave at tage vare på pilgrimmenes mulighed for overnatning, når de kommer vandrende til Roskilde, hen ad vejen vil ændre holdning. For det er en kristen opgave, Ja, man kunne fristes til at sige pligt!