Saxo Banks direktør, Lars Seier Christensen, får læst og påskrevet af højskoleforstander Jørgen Carlsen. Bankdirektøren dyrker nemlig ”den hårdkogte ultraliberalist Ayn Rand” - en russisk-amerikansk forfatter.
Dermed er bankdirektøren sat i bås som et ondt menneske, og Jørgen Carlsen kan fortsætte sin svovlprædiken mod dem, der vil redde deres eget skind og skrupelløst bruge andre mennesker som midler til egne mål.
Turde man foreslå Jørgen Carlsen lidt aftenlekture? Jeg tvivler på, at han har læst noget som helst, som Ayn Rand måtte have skrevet. Måske har Jørgen Carlsen til nød læst en artikel om Rand i Kristeligt Dagblad. Og det er lidt for letkøbt.
For det første argumenterede Ayn Rand ikke for, at folk bare skulle redde deres eget skind. Hun dyrkede det heroiske menneske, forbilledet.
For det andet afviste Rand på det stærkeste at bruge andre mennesker som midler. Hun talte imod alle de hellige typer, der netop brugte andre mennesker og deres ressourcer som midler, så de selv kunne fremstå som godgørende. De typer, der i Bibelen ofte skjuler sig under betegnelsen farisæer.
Jørgen Carlsen afslører dermed, at han overhovedet ikke har forstået hendes ærinde. Man kan sagtens kritisere Ayn Rand blandt andet for hendes ateisme. Men Carlsens moralske fordømmelse kan ikke bruges til andet end at stive sig selv af ved den behagelige tanke om, at man lykkeligvis ikke selv er en af de onde ultraliberalister.
I øvrigt er Lars Seier Christensen en filantrop af de helt store. Noget af hans filantropi sker i det åbne, som for eksempel når han og Saxo Bank støtter drenge med skoleproblemer. Andre dele af Lars Seiers filantropi sker i det skjulte, som da han for nogle måneder siden ydede et økonomisk bidrag til at få frigivet et dansk gidsel i Mellemøsten.
Jeg kender Jørgen Carlsen fra møderne i Det Etiske Råd som en venlig og intelligent mand. Men hans tilsvining af Lars Seier er under lavmålet. Hvis Jørgen Carlsen gjorde halvt så meget godt for sine medmennesker som Lars Seier, ville det være ganske imponerende.