Ugens debatter: Skal man grine eller græde?

Fængselsstraffe til unge, Yahya Hassan og modeordet resiliens. Kristian Østergaard, præst og anmelder, reflekterer over nogle af ugens store debatemner

Digteren Yahya Hassans medvirken i Deadline har udløst et hav af reaktioner i ugens løb, skriver Kristian Østergaard. Arkivfoto.
Digteren Yahya Hassans medvirken i Deadline har udløst et hav af reaktioner i ugens løb, skriver Kristian Østergaard. Arkivfoto. Foto: Johan Gadegaard.

I UGENS LØB har Kristeligt Dagblad bragt en artikel, som har fået påfaldende lidt opmærksomhed. I mange år har venstrefløjen og talrige kriminologer nemlig spildt adskillige spande blæk på at belære os om, at det er kontraproduktivt at fængsle forbrydere.

Professor Henrik Lando har imidlertid gjort artige opdagelser på retsområdet og kan her i avisen slå fast, at der ”ikke (er) noget materiale i forskningen, der kan bevise, at man bliver mere kriminel af at have siddet i fængsel”. Ungdomskriminalitets-forsker Inge Bryderup begrunder i Kristeligt Dagblad aversionen mod fængselsstraf med, at en bestemt ideologi har ønsket at fremstille sagen sådan.

Og sandt er det, at mange socialister hælder til den holdning, at det hele er samfundets skyld. Derfor er de selvsagt modstandere af fængselsstraf, eftersom straffen er en understregning af, at mennesket skal stå til ansvar for sine egne gerninger. Ja, straffen er udtryk for, at man respekterer menneskets ansvarlighed og værdighed. For hvor mennesket bliver gjort til et socialt fænomen, bliver det lige så ufrit og uansvarligt som et hjul i maskineriet eller som en tremmekalv i stalden.

Digteren Yahya Hassan nægtede ikke sig selv noget i Deadline 2. sektion, og interviewet har udløst et hav af reaktioner. Redaktør Tom Jensen undrer sig på sin blog i Berlingske over, hvordan Yahya Hassan vil befri os fra det ekstreme, når han selv lyder så ekstrem. Hvorimod Stine Bosse meddeler på sin facebookprofil, at Yahya Hassan i samtalen med Adam Holm formulerede ”holdninger i superliga for unge”.

Nu vil kritikere indvende, at der heller ikke skal ret meget til at begejstre den tidligere erhvervsleder. I løbet af ugen optrådte Bosse nemlig på både DR 1 og TV 2, hvor hun med et saligt smil på læberne berettede, at hun lige havde betalt 15.000 kroner for at få lov at høre på Henrik Sass Larsen og Bjarne Corydon i det nye erhvervsforum. Jeg kender mange, der ville betale for at blive fri for at lægge øren til bemeldte herrer.

Men lad os vende tilbage til Hassan-interviewet, hvori forfatteren beskyldte Danmark for at have en ikke ringe andel i muslimers kalamiteter verden over.

Den russiskfødte digter Vladimir Nabokov indrømmede engang i et frimodigt øjeblik: ”Jeg tænker som et geni. Jeg skriver som en hæderlig forfatter. Men jeg taler som et barn”. Litteraten Kasper Støvring antydede på sin blog i Berlingske, at noget tilsvarende gør sig gældende for Yahya Hassan: ”Han var en gang kompromisløs, ærlig og stærkt interessant. Nu lirer han bare de sædvanlige forfatterklichéer af.” Eller som Tom Jensen ræsonnerede, så er Hassan gået fra at tage indvandrermiljøet under velgørende satirisk ild til at købe hele pakken med muslimsk krænkelseskultur.

Ja, man ved snart ikke, om man skal le eller græde, og i stedet for at gøre nogen af delene, burde man måske tage tidens nye modeord resiliens alvorligt. Resiliens er et andet ord for robusthed og modstandskraft. Og dagbladet Information mente, at dette begreb fremover ville præge dagsordenen i pædagogiske kredse.

Resiliensforskeren Poul Lundborg Bak udtalte: ”Hvis man overbeskytter børn, bliver de ikke robuste. Der kan være en tendens til, at forældre forsøger at feje stenene væk på deres børns vej. I stedet skal de lære deres børn selv at bruge kosten og fjerne forhindringerne.”

Også i erhvervslivet er resiliens hot, hvilket Merete Wedell-Wedellsborg i Berlingske Business mindede om. Hun forklarede, at resiliens handler om at lære sig at gå på jorden, selvom den er gloende, og at holde modet oppe, hvor det ser sortest ud, og hvor vilkårene er mest vanskelige.

Wedell-Wedellsborg sluttede sin artikel om resiliens i erhvervslivet med en usædvanlig opfordring: ”Hvis du virkelig vil udrette noget ekstraordinært, kan du lige så godt øve dig på at blive god til at være ugens taber.”

Livsstilseksperterne fremkommer ofte med uoverkommelige råd, men her virker det, som om de fleste af os har en chance for at være med.

Kristian Østergaard er præst og anmelder på Kristeligt Dagblad. Han samler hver fredag op på og kommenterer en eller flere af ugens vigtigste værdidebatter