HVIS ELLERS DET ER muligt at se bort fra de provokationer, som sognepræst Poul Joachim Stender (i Kristeligt Dagblad den 26. november med overskriften ”Rigtige mænds lyst til sex, jagt og øl skal generobres”) elsker at forsyne sine debatindlæg med, er der faktisk en klar pointe, der bliver stående.
I fastholdelse af kønnenes ligeværd er man i vores kultur endt med at idealisere kønsløshed eller femininitet som idealet. Det er gået hårdt ud over begge køn. Idealet for kvinder er blevet at være lidt mandhaftig, og mænd må ikke være rigtige mænd, som ikke bare skal huske at slå brættet ned, men helst skal sidde ned og tisse.
EN SERIØS TALSMAND herfor er den engelske filosof John Gray. Denne skrev i 1992 bogen ”Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus” og har siden udgivet en strøm af bøger i forlængelse af denne bestseller. John Gray repræsenterer en modkultur, som betoner kønsforskelligheden og mener heri at finde nøglen til bedre parforhold og større social harmoni i samfundet.
Hvis Gray har ret, har Stender en pointe, vi ikke alt for hurtigt skal blive færdige med. Inklusive den pointe, at Bibelen støtter kønsforskelligheden og lader mænd være rigtige mænd, og kvinder rigtige kvinder. Det gør den uden at give sig en tøddel i forhold til at fastholde de to køns unikke værdi og ligeværd.
Der er imidlertid en pointe i det bibelske materiale, som Poul Joachim Stender konsekvent overser i sit underholdende strejftog gennem Bibelen. Rigtige mænd i Bibelen er nok optaget af maskuline idealer, men disse er altid forbundet med en høj etik.
Josef var en rigtig mand, for han løb sin vej og nægtede at lade sig forføre af Potifars hustru. David var derimod en tøffelhelt, da han ikke kunne se den smukke Batseba tage bad uden at rode sig ud i ægteskabsbrud og mord. Det er Urias, der repræsenterer maskuliniteten i den beretning.
I Jesu forkyndelse er det krydret med dramatiske metaforer. Det er maskulint at hugge hånden af eller stikke øjet ud, hvis hånden eller øjet vil forføre en mand væk fra den ægteskabelige troskab. Rigtige mænd lader et ja være et ja og et nej være et nej. Det gælder, når ægteskabsløftet skal aflægges, og det gælder, når kærlighed og troskab skal praktiseres i hverdagen.
Så altså, provokatør eller ej: Stender har en vigtig pointe. Der er gode grunde til at genlæse Bibelen og John Gray. Især hvis man tager hele pakken med og fastholder, at rigtige mænd har en høj etik. Det har rigtige kvinder for øvrigt også.