Det er trist at se, hvordan regeringens 2025-plan stort set kun har som formål at skabe vækst. Økonomisk vækst, at forstå.
Tesen er, at hvis bare der er penge nok, så kommer livskvaliteten af sig selv. Men det er ikke rigtigt. At tjene lidt flere penge, at få en skattelettelse, betyder ikke automatisk, at vi også får det bedre. De røde partier er ikke bedre. I stedet for at angribe regeringen for det ensidige økonomiske fokus, så angriber de røde partier med, at ”der ikke er penge nok”. Penge, penge, penge.
Problemet er bare, at vi ikke kan købe lykke. Det kan vi ikke som enkelte mennesker, og det kan vi ikke som samfund. Mening findes til gengæld i mange af de relationer, som ingen penge har mellem sig. Mening findes hos familien og i de frivillige relationer. Her er ingen økonomi, som bestemmer. Bare samvær, nærvær og kærlighed. Lykken findes, når man får lov at bruge et par timer en tirsdag eftermiddag sammen med mennesker, som deler ens passion. Hvad end det er fodboldtræning, madlavning, hækletøj eller blokfløjte. Vi lever i en tid, hvor særligt familierne føler sig mere stressede end nogensinde før. Hvor der stilles stadig højere krav til effektivitet og vækst på arbejdspladserne, og hvor flere og flere forældre ikke føler, de har tid til familie og børn. Alligevel fokuserer regeringen såvel som de røde partier på, at der skal være flere penge. Enten i form af skattelettelser eller i form af flere penge til overførsler. Det er trist.
Jeg så langt hellere, at vores samfundsplaner for 2025 handlede om at sikre og styrke danskernes lykke. At vi satsede på familierne og gav dem mere tid og mere frihed. Frihed til at vælge deres børn. Frihed til enten at passe børn hjemme eller selv vælge, hvilken skole eller institution børnene skal gå på. Frihed til at satse på parforholdene og vennerne. At vi havde som mål i 2025 at have de mest velfungerende foreninger, så vores frivillige arbejde kunne gøre en endnu større forskel. Som bare ét eksempel kunne tænkes en fond, der støttede frivillige, som vil styrke integrationen af flygtninge i Danmark. Det ville skabe mening og lykke for ikke kun de frivillige, men også for de mange nydanskere. Og dette er bare ét område – der er mange, mange flere.
Vi trænger til at styrke Danmark. Vi trænger voldsomt til vækst. Men ikke i BNP. Ikke i økonomi. Vi trænger til gengæld voldsomt til vækst i åndsfriheden. I dannelsen. I nærværet. I familiernes tid sammen. I foreningerne og de frivillige fællesskaber. Mit mål for 2025 er ikke et Danmark, som er rigere end i dag. Mit mål er et Danmark, som er lykkeligere end i dag. Men det har politikerne vist ikke forstået.
Isabella Arendt er spidskandidat for Kristendemokraterne.