Kære pave Frans,
Jeg synes på mange måder, at du er en god pave, og det har været et tiltrængt frisk pust for den katolske kirke at få en så varm og folkelig pave som dig, der formår at tale, så folk lytter.
Derfor blev jeg også dybt skuffet, da du forleden gik ud og frikendte islam for at spille nogen rolle i terroren. Fordi der netop er så mange, der lytter til dig.
Det er helt andre toner, siden du i 2014 efterlyste muslimske lederes afstandtagen til terroren og fordømmelse af den. Dét kunne vi bruge til noget – vi, der helst ser islamismens blodige ideologi skrottet og stendød. Det vil ikke mindst være til muslimers bedste, da det er islamismen, som er ved at udvikle islam til krigens religion.
Men det virkede nærmest patroniserende, da du i stedet sagde, at hvis du skulle tale om islamisk terror, så måtte du også tale om katolsk terror, for der er også katolske mænd, der banker deres kærester. Sikke en sammenligning!
Jeg ved, din intention er god. Du vil ikke stigmatisere almindelige muslimer, og det er sympatisk, men det skader langt mere, end det gavner, når du frikender islam fuldstændig. Faktum er, at islam er i dyb krise. Forudsætningen for positive forandringer er erkendelse af, at der er kæmpe problemer – teologisk og voldeligt. Det er ikke kun i europæiske storbyer, at vi nu frygter den vilkårlige og bestialske terror; islamisterne holder millioner af mennesker i et brutalt og nådesløst jerngreb, der hvor de kontrollerer.
I den nyeste udgave af Islamisk Stats professionelt layoutede magasin Dabiq er temaet denne gang ”Break the Cross”. Ødelæg korset. Et budskab, hvis religiøse motiv må siges at være utvetydigt.
Du, kære pave Frans, bliver i magasinet hånet og får læst og påskrevet af terroristerne.
Du har sagt, at ”autentisk islam og en passende læsning af Koranen er mod enhver form for vold”. Hvortil IS siger, at ”pave Frans har kæmpet mod virkeligheden”, når han gang på gang forsøger at fremstille islam som en fredens religion, hvorefter de pålægger alle muslimer at gribe sværd og udføre jihad som den ”ypperste forpligtelse for en sand muslim”, som de skriver. Og da du omtalte terroren som meningsløs vold, orienterer de dig her om, at volden på ingen måder er meningsløs.
En katolsk præst fik halsen skåret over, mens han forrettede messe. Kristne og yazidier fordrives, myrdes og voldtages i tusindvis i Irak – alene fordi de ikke er muslimer. De religiøse motiver er overvældende. Men lad dig ikke nøje med min vurdering – hør det her med terroristernes egne ord.
I flere artikler i Dabiq fortæller de, at den primære motivation for deres terror og jihad er religiøs. I artiklen ”Why we hate you and why we fight you” (Hvorfor vi hader jer, og hvorfor vi bekæmper jer) har de udarbejdet en liste med deres motiver:
1: Vi hader jer først og fremmest, fordi I er vantro.
2: Vi hader jer, fordi I er sekulære, liberale samfund, der tillader de ting, som Allah har forbudt, og forbyder mange af de ting, han har tilladt.
3: På grund af det ateistiske overdrev hader vi jer og fører krig imod jer, fordi I ikke tror på jeres herre og skabers eksistens.
4: Vi hader jer for jeres kriminelle handlinger mod islam og fører krig imod jer for at straffe jer for jeres overgreb mod vores religion.
5: Vi hader jer for jeres kriminelle overgreb mod muslimer, jeres droner og krigsfly, der bomber, dræber og lemlæster vores folk over hele jorden, og jeres marionetdukker i de tilranede muslimske lande, der undertrykker, torturerer og fører krig mod alle, der opfordrer til sandheden.
6: Vi hader jer, fordi I har invaderet vores lande, og slår jer tilbage for at drive jer ud. Så længe der er en centimeters territorium for os at generobre, så længe vil jihad være en personlig forpligtelse for hver eneste muslim.
For at understrege det konkluderer de med ordene: ”Det er vigtigt at forstå her, at selvom nogle måske argumenterer for, at jeres udenrigspolitik er det, der driver vores had, så er denne grund til at hade jer sekundær, hvorfor vi har sat det nederst på listen.
Faktum er, at selvom I ville stoppe med at bombe, fængsle, torturere, bagvaske os og tilrane jer vores lande, så vil vi fortsat hade jer, for vores primære grund til at hade jer vil ikke forsvinde, før I omfavner islam.”
Her har vi det altså fra hestens egen mund. Mange pålægger ellers Vesten et ansvar for, at terroren spreder sig som en løbeild.
De, der har vovet at sige, at motiverne er religiøse, er blevet latterliggjort, lagt for had og beskyldt for at være islamofobiske.
Man har i stedet talt om geopolitik, om USA’s fortrædeligheder i Mellemøsten og så videre. Men i IS’ talerør, magasinet Dabiq, står det altså sort på hvidt, at de vil bekæmpe Vesten og vores værdier til verdens ende – uanset vores udenrigspolitik.
Mens intellektuelle, vestlige ledere, blandt andre Merkel og Obama, samt velmenende, naive mennesker i Vesten bliver ved med at insistere på, at det ikke har noget med islam at gøre, så kan terroristerne ikke sige det tydeligere med alle deres henvisninger til Koranen og hadith, at det har alt at gøre med islam! Det ville næsten være komisk, fordi de skærer det så grundigt ud i pap, men der er som bekendt ikke noget at grine ad.
Man hører også ofte klichéen, at de slet ikke er muslimer. Men jeg er dybt uenig. Hvis de siger, de er muslimer – så er de muslimer. Det er et dogme inden for religionsvidenskaben, at religionen er, hvad de religiøse gør den til. Og det er her, at jeg ville ønske, at mange flere muslimer ville sige, at ”nok er nok”. Vi deler religion med nogle voldspsykopater, men vi vil have en sundere islam, så det bliver lige så aparte at tage de voldelige passager i Koranen for gode varer, som det er at tro på trolde og feer.
Det kan godt være, der står nogle rædselsfulde ting i Koranen, men det skal ikke gælde mere – ingen betydning have. Det skal forkastes, på samme måde som kristendommen og jødedommen også har frasagt Bibelens blodige passager deres gyldighed. Man har været i stand til at fortolke sig ud af Bibelens brutale passager.
Den opgave er enorm, og chancerne for, at det lykkes, er små. Der er 1,6 milliarder muslimer på kloden, og selvom langt størstedelen afskyr Islamisk Stat og dennes handlinger, så vil de alligevel ikke afskrive de voldelige passager, som dødskulten IS legitimerer sine morderiske handlinger med, for Koranen er Guds perfekte ord.
Jeg ønsker at tage et opgør med det syn på Koranen, at den ikke må kritiseres. Hvis Allah siger noget brutalt i Koranen, skal Allahs ord udfordres, og hvis Muhammed siger noget brutalt i haditherne, skal hans ord også udfordres. Kristne kritiserer både bibel og kristendom uden at frygte for deres ve og vel. Jeg oplever hele tiden at blive kaldt vantro, kætter og alt muligt, der er meget værre, som jeg ikke vil gengive her. Og jeg tør ikke tænke på, hvad der kunne ske, hvis jeg ikke var politibeskyttet døgnet rundt.
Det bliver næppe i min levetid, at jeg kommer til at se de store forbedringer, men jeg håber inderligt, de kommer, og jeg har gjort op med mig selv for længe siden, at jeg vil kæmpe for det. For jeg er meget bekymret for mine børns fremtid i en verden, hvor islamisme og jihadisme findes i så stort et omfang, som det gør i dag. Og blandt nogle grupper, også i Vesten, er dethot at være islamist.
Kære pave Frans. Du har formatet, og du har talerøret. Det vil være en langt større velsignelse for verden, hvis du, som den kristne kirkes betydeligste leder, ville hjælpe os muslimer i en retning, hvor vi kan få en chance for at opleve, at vores religion virkelig kan være en fredens religion. Det gør du ikke ved at sige, at islam er uden skyld og ved konstant at relativisere.
Vi har ikke bare brug for fordømmelse af de ugudelige terroristers hærgen på kloden, der bliver nødt til også at være en erkendelse og fordømmelse af islams åbenlyse problemer.
De bedste hilsener,
Naser Khader
Naser Khader er medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, senior fellow ved Hudson Institute i Washington og foredragsholder