Den nye forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), er et frisk pust i uddannelsesverdenen. Han har et fundament af videnskab at bygge på og er samtidig sin generations forbindelse til det Højskolevenstre, der var ved at forsvinde.
Han sætter åndsfrihed og dannelse i centrum. Han ønsker, at dannelse skal være et hovedelement i de videregående uddannelser, og han vil overveje genindførelse af det filosofikum, der for en menneskealder siden var den dannelsesmæssige indgang til universiteterne.
Her kommer jeg så med mit spørgsmål:
Hvilken rolle kan højskolen tænkes at spille i denne sammenhæng?
Efter min mening vil netop højskolen med tilbud om etik, religion, historie og samfundsfag være oplagt med tilbud med fire måneders kursus på linje med filosofikum. Mange højskoler har allerede disse fag som det centrale element i tilbud til deres elever.
Højskolen er på spring ind i en ny tid, da den også er på vej med europæiske højskoleprojekter på initiativ af Højskolen Østersøen i Aabenraa. Flere nye højskoler i EU-lande forberedes nu med højskoleforstander Peter Buhrmann i spidsen.
Regeringen bør nedsætte et bredt sammensat højskoleudvalg med repræsentanter for højskolernes egne folk samt erhvervslivet, universiteter og enkeltpersoner fra det folkelige Danmark. Dets opgave bliver at beskrive højskolens rolle i en europæisk sammenhæng og samtidig se på, hvordan højskolen kan indgå som et forberedende led på vej med universiteter og professionshøjskoler, derunder læreruddannelsen.
Den nye læreruddannelse holder ikke, netop fordi dannelsesleddet er svagt. Det var en katastrofe, da man nedlagde seminarierne og byggede dem ind i professionshøjskoler. Seminarierne havde historie og kultur, som gav dem karakter, og det særpræg er nu forsvundet. Anonymiseringen har sejret, og vi ser ikke længere seminarierektorer som fyrtårne i den offentlige debat om samfund og uddannelse.
Esben Lunde Larsen ser jeg som vestjyden, der har forbindelsen i orden til at reformere. Det gælder universitetsuddannelsen med filosofikum eller højskolekursus som indgang til studiet, og det gælder læreruddannelsen, der har mistet det indhold af dannelse, som er helt afgørende for lærere i informationsteknologiens tid.
Netop i Vestjylland, nemlig i Herning, arbejdes der med initiativ til oprettelse af et nyt seminarium. Lad nye seminarier starte ude i befolkningen, i højskolekredse, for at markere sig med et folkeligt dannelseselement, der har rødder i højskolebevægelsen.
Esben Lunde Larsen har med sin universitetsbaggrund og sit liv i Vestjylland muligheden for at være banebrydende med en nyorientering af læreruddannelsen. De kommende seminarier skal konkurrere med professionshøjskoler, men ikke være en del af dem.
Folkestyret lider under magthavere, der bag computerne i Finansministeriet har fået alt for stor indflydelse. Magten skal tilbage til folket.
Den nye folkeskolelov blev skabt af teknokrater og økonomer uden nogen erfaring med arbejdet i klasselokalet. Den blev gennemført på et halvt år i Folketinget uden offentlig debat. Det gik for hurtigt, og det gik galt.
Nu skal Esben Lunde Larsen sætte sig sammen med kulturministeren og undervisningsministeren og kortlægge, hvad der er gået galt, både på universiteter og professionshøjskoler samt i folkeskolen. Tingene hænger sammen. Og så skal højskolen finde sin plads i uddannelsessamfundet og definere, hvilken rolle den kan spille uden at sætte sin frihed over styr. Dannelse og uddannelse hænger sammen.
Når lovgivningen skal gennemføres, skal Socialdemokraterne og Radikale Venstre med i et forlig. Det er disse tre partier, Venstre, Socialdemokraterne og Radikale Venstre, der i snart 100 år i skiftende regeringskombinationer har været bærende, når det gælder universiteter, seminarier, folkeskole, højskole og andre frie skoler.
Jeg ser Esben Lunde Larsen som den samlende skikkelse i en fornyelse af uddannelsesfeltet. Jeg venter mig meget af denne mand.
Asger Baunsbak-Jensen er præst, forfatter og tidligere undervisningsdirektør