For ikke længe siden var jeg til et møde i Rostock ved den tyske østersøkyst. Om morgenen så jeg, hvordan en tankbil opsamlede bioaffald fra byens spisesteder.
På tankbilen stod der ”biogas”, og det var tydeligt, at man havde systematiseret opsamlingen af madaffald for at omdanne det til biogas. Det er blot ét eksempel på, at tyskerne tager deres affalds- og ressourcepolitik meget alvorligt.
I de nordiske lande er vi stolte af at være foregangsregion på nærmest alt, hvad der handler om grøn omstilling og bæredygtig anvendelse af ressourcer. Men på netop spørgsmålet om vores affaldspolitik er der overraskende plads til forbedring.
Danskerne er det folkefærd i EU, som producerer mest affald pr. indbygger, men når det gælder genanvendelsen af vores husholdningsaffald, er vi bagud. Det gælder faktisk hele Norden.
Tyskerne er de bedste og genanvender næsten to tredjedele af husholdningers affald, og både østrigerne, belgierne, hollænderne og schweizerne er bedre end svenskerne, som indtager en sjetteplads med 48 procent.
Danmark indtager niendepladsen med 45 procent, hvor Island og Norge ligger på henholdsvis 43 og 40 procent. Finland finder vi først på en 16. plads med 33 procent.
Hvis vi for alvor skal gøre noget godt for miljøet og samtidig leve op til de nye fælles EU-mål på 65 procent genanvendelse af kommunalt affald i 2030, er det på tide at spørge os selv, hvad vi kan gøre bedre.
Hvad er det, tyskerne gør, der fungerer så godt? Er det større disciplin blandt befolkningen eller slet og ret nogle mere effektive og velfungerende sorteringssystemer?
Alene i Danmark er vi vidner til, at vi har nærmest lige så mange forskellige sorteringsmetoder og affaldssystemer, som vi har kommuner, og det er næppe alle systemer, der er lige gode.
Vi danskere kan i stor stil sagtens finde ud af sende vores pantflasker og pantdåser tilbage i systemerne, for 89 procent kommer retur. Men når det gælder emballager uden pant, kommer vi tilsyneladende til kort.
Det gælder også makreldåsen af aluminium, syltetøjsglasset, pap og plastik i rå mængder, som alt for ofte ikke sorteres og dermed havner som forbrændingsaffald.
Alle disse ressourcer har en materiel værdi, hvis de sorteres rigtigt og genbruges. Vores affald i dag kan være penge i morgen.
Vi er nødt til i Danmark og i Norden at blive bedre til at sortere vores affald, så det kan genanvendes, og det kræver, at vi fra politisk side er villige til at påvirke udviklingen.
Når vi i de nordiske lande i forvejen er foregangsregion på bæredygtighedsområdet, må vi også kunne gå sammen om at udvikle nye løsninger i fællesskab for at reducere vores affaldsmængder og genanvende langt mere. Vi kan ikke hvile på laurbærrene. Der er penge i skidtet.
Karin Gaardsted (S) er medlem af Folketinget, næstformand i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, næstformand i Nordisk Råds miljø- og ressourceudvalg