SET FRA EN både filosofisk og fysisk udsigtspost handler det om udad og indad. Eller udsigt og indsigt.
En dækkende kliché hedder kommunikation; det er lige meget, om det er en poppet sexolog eller en boss i erhvervslivet, kommunikation er blevet dette mantra: Sesam, Sesam, luk dig op!
Kommunikation i vor tid erstatter enhver tænksomhed og åndelig oplevelse og handler om social interaktion. Kommunikationen udad har med næsten naturkraftens skub flommet sig ud over vores tilværelser, hvilket har forårsaget, at det fylder enhver med urangst at sætte sig på en bænk og kigge ud over en eng eller et hav og kommunikere indad.
Kaos og labyrinter af klik og koder tilbyder sig pr. automatik, når vi - tvungne - skal kommunikere for eksempel med myndighederne. Myndighederne er snart helt affolkede og fungerer som internetrobotter. Det er ikke noget, jeg finder på som gammel, vrissen mand, nej: For eksempel Borgerservice foregår pr. mail, og kontoret på rådhuset er tomt for brugere, og om føje år er det nedlagt.
De sociale medier gør det muligt for os at kommunikere med hele verden uden at rejse i den eller møde et eneste menneske, og det er der vist skrevet meget om.
Kommunikation udad er i sin tvangsprægede udgave en form for neurose, som endnu ikke er psykiatrisk katalogiseret, og det på trods af, at denne form synes at være lige så udbredt, som pesten var i Italien i 1500-tallet. Det virker som et faktum, at når en neuroseart er tilpas udbredt, så mister den sin sygdomslignende karakter - herregud, vi lider alle af det!
For at holde liv i den universalneurotiske form og ikke mindst for at udvikle den er det nødvendigt hele tiden at ændre på maskineriet. Det må ikke være for let at kommunikere med it - eller sagt på en anden måde: Hvis de mørke kræfter, der sidder bag aps og streaming og iPod og Facebook og Twitter sørger for hele tiden at opgradere (det vil sige besværliggøre) medierne, så kan brugerne tilmed fastholdes i en neurotisk tvilling til den førstnævnte, nemlig dette at skulle være med på det nye, kald det at være på forkant, hvilket er lig med som person at være opgraderet. Fremme i skoene, men tilbage i udvikling.
Kommunikation via nettet og mobiltelefoner og så videre er opium for folket. Med den undtagelse, at man ikke som med opium bliver høj og hallucinerende, man bliver bare mindet om, at man består af atomer, og at de splittes i ens sind, og at man ikke kan sidde på bænk og kommunikere med sig selv og sit inderste. Intet kan gøre en så ensom som dette at kommunikere med omverdenen hele tiden.
Eske Holm er forfatter og tidligere danser