CARSTEN BACH-NIELSENS negative anmeldelse i Kristeligt Dagblad den 24. juni af Ole Nørlyngs pragtværk ”Fredensborg - kunst og kunstnerliv” bør ikke stå uimodsagt.
Anmelderen mener kort og godt, at det prætentiøse værk ”er lidt af en rodebutik...”, ”en kæmpemæssig rodebunke... (uden) det særlige, fællesnævneren...”; ”der bliver tale om enkeltstående essays...”, ”ikke om et flow, en fortalt, fortsat historie”.
Ole Nørlyngs indledning præciserer imidlertid, at ”essensen i en bog, der har et topografisk udgangspunkt, må være de stedsbestemte informationer”, men også, at ”det har været vigtigt for mig at holde et større kulturelt udsyn for øje”, men dette synes bemeldte anmelder ikke at have opfattet.
I 40 kapitler præsenteres læseren ellers for et 300-årigt, kronologisk tværsnit af dansk kunst- og kulturhistorie fra kongerne Frederik IV og V over Klopstock og Bournonville, til Frederik IX, Hans Scherfig og Kirsten Hoffmanns skælmske tegneseriepige Dorte, og dette panorama spejler netop i velskrevne og let læste kapitler den alsidighed, som kendetegner Fredensborg.
”På tværs af det hele har jeg også tænkt i noget, man kan kalde kunstneriske 'spor',” skriver den kyndige kunst-, musik- og teaterhistoriker Ole Nørlyng og opnår derved på den kronologiske baggrund netop at give fremstillingen dets efterlyste ”flow”.
”Byen blev hovedstad i en lille kulturregion... men det synes Ole Nørlyng ikke at bemærke,” hoverer Bach-Nielsen. Men forskellen på Fredensborg og de anførte udenlandske kulturhovedstæder, Versailles, Fontainebleau og Potsdam, er netop, at Fredensborg aldrig var tænkt og aldrig blev en egentlig hovedstad med et formaliseret kultur- og hofliv.
Fredensborg var ”tænkt som en isoleret landvilla, og der var ikke planer om en egentlig slotsby”. Det var et sommerligt fristed i den yndige og romantiske egn mellem Esrum Sø og Gurre, og således forblev det for såvel de kongelige som de kunstnere og andre kulturpersonligheder, der slog sig ned i Fredensborg. Dette særkende træder klart frem, når man gennemlæser Ole Nørlyngs værk, og dette er, hvad det ikke mindst skal fremhæves for.
At ”bogens to bind virker kompakte med deres mange og meget forskellige billeder i vidt forskellige teknikker”, er, hvad Bach-Nielsen kan få sig selv til at sige om dette udsøgt layoutede og næsten overdådigt illustrerede værk med dets 660 velreproducerede gengivelser af malerier, grafiske arbejder og tegninger fra utallige offentlige såvel som private samlinger, hvoraf mange aldrig set før, foruden glimrende, nye fotooptagelser.
Det omfattende, originale illustrationsmateriale er tilmed yderst forbruger- og læservenligt takket være gode billedtekster med krydshenvisninger foruden det omfattende notemateriale, der ellers alt for ofte savnes i pragtværker som det foreliggende.
Flemming Jerk, Forårsvej 12, Charlottenlund