Antijødisk retorik nærer den nye antisemitisme

Se Ritzau: OSCE advarede Danmark inden attentat mod synagoge. Terror i København. Blomster ved den ved den ...

Blomster foran synagogen i København i dagene efter drabet på Dan Uzan. Det er vigtigt, at politikere udtrykker sig med varsomhed og ikke tager afstand fra hele befolkningsgrupper, mener Finn Rudauzky. Foto: Soeren Bidstrup / Scanpix Denmark

Der påhviler dem et særligt ansvar for ikke at gøre en bestemt befolkningsgruppe - om det måtte være jøderne eller andre - til legitime mål i kraft af retorik.

Når en tidligere socialdemokratisk minister udtaler, at den jødiske propagandavirksomhed skal stoppes, er det med til at fremme en snigende antisemitisme, skriver Finn Rudaizky

DA EN TERRORRIST DRÆBTE to og sårede seks i terrorangrebet i København i sidste måned, så var det ikke kun dem, der står op for ytringsfriheden, som blev angrebet. Det blev jøderne også. Ikke fordi det jødiske samfund som sådan har været en del af debatten om tegninger og ytringsfrihed.

Derfor er det også værd at dvæle lidt ved, hvorfor jøder under ét bliver lagt for had i en sådan grad, at en hel befolkningsgruppe bliver angrebet.

Hverken kunderne i et jødisk supermarked i Paris eller Dan Uzan, der blev skudt foran synagogen i København, havde gjort noget, der berettigede, at de skulle myrdes i blindt had.
 

Det er vigtigt, at man overalt i samfundet udtrykker sig med varsomhed og ikke tager afstand fra en hel befolkningsgruppe - uanset religion - eller ligefrem lægger den for had. Vi skal ikke puste til hadet og antisemitismen.

Mest bekymret er jeg for den snigende antisemitisme, der under forskellige kan få liv, hvis ikke det politiske Danmark er klar i mælet.

Da Københavns Borgerrepræsentation diskuterede øget sikkerhed til det jødiske museum ville Enhedslisten ikke være med. Da ansatte fra det franske satiremagasin Charlie Hebdo og tilfældige kunder i et jødisk supermarked blev myrdet, skrev Enhedslistens folketingskandidat Anna Rytter, at man ikke skulle udvise sympati med et racistisk medie.

Den forhenværende socialdemokratiske sundhedsminister Torben Lund skriver på sociale medier: ”Stop nu denne jødiske propagandavirksomhed!”. Efter terrorhandlingerne vel at mærke. Torben Lund har flere gange tidligere udtrykt sig nedsættende om jøderne. Endda i sådan en grad, at han som led i en større debat engang skrev: ”Kald mig bare antisemit.”

Den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev, signalerede, at en jødisk forening skal holdes væk fra en mangfoldighedsfestival på grund af pres fra arabiske kredse. Hun har senere lagt al skyld på en embedsmand.

Eller når en anden ung radikal, folketingsmedlem og udenrigsordfører Zenia Stampe, opfordrer til, at man deler en tekst, der drager sammenligning med, hvad Nazityskland udsatte jøderne for og situationen i dag. Det er historieløst og nedgør de frygtelige lidelser, som jøderne var igennem. Den slags signaler bærer ved til bålet.

Når politikere så ensidigt tager stilling imod jøder og Israel, så får vi netop den cocktail, der skaber grobund for antisemitiske stemninger.

Jeg vil så nødig være polemisk. Men der er politikere, der er nødt til at tage deres antijødiske retorik og synspunkter op til alvorlig overvejelse. Der påhviler dem et særligt ansvar for ikke at gøre en bestemt befolkningsgruppe - om det måtte være jøderne eller andre - til legitime mål i kraft af retorik.

Finn Rudaizky er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti og tidligere formand for Mosaisk Troessamfund (som i dag hedder Det Jødiske Samfund i Danmark)