Arven fra 1814: Skolen og Bibelen skulle styrke riget

Mellemøstkorrespondent for Kristeligt DagbladAllan

To versioner af Bibelen. Billedet er fra Odden Kirke, som ligger midt på Sjællands Odde i Overby. Foto: Christian Lindgren/ Denmark / Scanpix

Når nytårets forsæt skal gennemtænkes, er arven fra 1814 værd at holde fast i, skriver Morten Thomsen Højsgaard, generalsekretær i Bibelselskabet

Januar har sin helt egen logik. Vi har spist for meget i julen. Og nu står den på skrump, slankemad og fitness.

Samtidig bugner det med nytårsforsæt og forudsigelser for det kommende år i magasiner og udsendelser på tv.

Endnu inden vi er kommet i gang, er 2014 udpeget som historiens år. For 100 år siden begyndte Første Verdenskrig. For 150 år siden mistede vi Holsten, Lauenborg og Slesvig til tyskerne. For 200 år siden blev Norge skilt fra Danmark.

Mens vi nu kæmper på løbebåndet for at gøre kroppen mindre, skal vi altså mindes om, hvordan kongeriget i fortiden blev meget mindre.

Det kan blive hårdt at stå model til igennem et helt år. Hvis det da ikke lige var og er, fordi der også er noget andet at se frem til i 2014.

Folkeskolen for eksempel fylder i 2014 også 200 år.

Det samme gør Det Danske Bibelselskab.

Det ligner en tanke.

LÆS OGSÅ: Kristenforfølgelser øger bibeluddeling

Tilbage i 1814, hvor landet lige var gået fallit, hvor flåden var skudt i sænk, og hvor rådvildheden rådede i den vingeskudte hovedstad, ja, der ledte man efter nye måder at genopbygge borgernes moral og landets sammenhold på.

Skolen for almuen på landet og i byerne blev et meget vigtigt middel til at sikre nationens fremdrift.

I et lille land uden høje bjerge blev borgernes viden et vigtigt råstof, som kunne skabe velstand.

Da driftige borgere og gejstlige den 22. maj 1814 skabte Det Danske Bibelselskab, gik tankerne i de samme baner.

Bibelen i autoriseret oversættelse skulle ud til hele folket. Nye oversættelser skulle sættes i værk for at højne forståelsen.

Og det hele ville medvirke til at styrke rigets sammenhold og opbygge borgernes moral.

Majestæten så pointen og gav hurtigt projektet sin allerhøjeste beskyttelse.

I 2014 kommer vi uvægerligt til at reflektere over, hvad det lille Danmark, vi bor i, er rundet af. Det bør i den forbindelse huskes, hvad kirken og kirkefolket har betydet.

Efter de forsmædelige tab fra 1800-tallets begyndelse trådte Grundtvig, Kierkegaard og Ingemann frem med tanker, digte og værker, der stadig kan opløfte os.

Gudelige vækkelser medvirkede samtidig i by og på land til at disciplinere befolkningen.

Den sociale etik, som senere kom til at præge velfærdsstaten, blev tidligt formuleret af fremtrædende teologer såsom H.L. Martensen.

I dag skelnes der ofte mellem tro og viden. Men dengang, da Danmark tabte udadtil og kun havde de indre linjer tilbage at vinde på, gik den kirkelige dannelse og den almene uddannelse hånd i hånd. Kirken og skolen understøttede hinanden og medvirkede til, at landet kunne hive sig selv op i nakkehårene.

Bibelhistorien var med i det meste som en helt selvfølgelig fælles reference. Bibelselskabets arbejde bidrog til, at Bibelen kom ud i de stadig flere små hjem. Flere kom i Luthers ånd til selv at kunne læse Bibelen.

Så massiv var den kristelige påvirkning, at nogle drilsk har sagt, at det først var i 1800-tallet, danskerne blev kristne.

I 2014 har Danmark fået vokseværk. Vi går med stadig rankere ryg til møder i EU og i Nato. Det vidtstrakte Grønland har fået kolossal betydning i kraft af klimaforandringerne. Vi slår hårdere i internationale spørgsmål, end vores vægtklasse egentlig kan, som præsident Obama har sagt det.

Men spørgsmålet er, om det, vi er ved at vinde udadtil, får os til at tabe hovedet indadtil.

Når nytårets forsæt skal gennemtænkes, er arven fra 1814 værd at holde fast i.

Vi står os fortsat godt ved at have bibelhistorien som en fælles reference, der kan inspirere til tro, håb og kærlighed.

Samtidig har vi brug for at højne kvaliteten i skolen.

For den brede befolknings viden og moral er det råstof, der også i dag kan løfte riget ud af talrige kriser.

Morten Thomsen Højsgaard er generalsekretær i Bibelselskabet