Pløjefri dyrkning er en del af morgendagens økologiske landbrug

Inden for økologien kommer vi aldrig til at tage sprøjtegiftene i anvendelse som en del af strategien. At belaste de økosystemer over og under jorden, som vores fødevarer bliver produceret i, med syntetiske giftstoffer, er i min verden ikke bæredygtigt, skriver Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening

Per Kølster er formand for Økologisk Landsforening – Danmarks forening af økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere.
Per Kølster er formand for Økologisk Landsforening – Danmarks forening af økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere. .

I en kronik i Kristeligt Dagblad den 20. april opfordrer kronikørerne Hans Dahm og Søren Ilsøe til, at vi i Danmark styrker den bæredygtige dyrkning af landbrugsjorden. Jeg er fuldkommen enig i denne opfordring, men når det kommer til opfattelsen af, hvad der så er bæredygtigt landbrug, hører enigheden op.

De to kronikører fremhæver deres egen form for landbrug som mest bæredygtigt, fordi ploven er erstattet af roundup-sprøjten, og jorden således kan dyrkes pløjefrit. Når det øverste jordlag ikke pløjes, bliver de klimaskadelige stoffer, som er bundet i jorden, ikke frigivet. Det giver en klimamæssig gevinst. Det er ganske korrekt, at pløjning af jorden frigiver klimagasser.

Men det er lige så korrekt, når kronikørerne fremhæver sædskifter, som holder jorden grøn året rundt, samt nedmuldning frem for afbrænding af halm som udledningsreducerende tiltag. Alt sammen helt elementært i økologisk jordbrug.

Pløjefri dyrkning er meget interessant set i klimamæssig og jordfrugtbarhedsmæssig sammenhæng, og inden for økologien eksperimenterer flere også med at pensionere ploven. Men vi benytter os ikke af den smutvej, der ligger i at lade sprøjtegifte klare plovens arbejde.

Pløjefri dyrkning vil være en del af morgendagens bæredygtige og økologiske landbrug, men inden for økologien handler bæredygtighed om meget andet end pløjning eller ikke pløjning. For os handler bæredygtighed blandt andet om færre dyr og mindre kød på tallerkenen, højere biodiversitet, beskyttelse af samfundsressourcer som natur og drikkevand og begrænset anvendelse af antibiotika og anden medicin til husdyr.

Vi anvender markant mindre gødning på vores marker og benytter os af kulstofopbyggende sædskifter og efterafgrøder. Og inden for produktionsgrene som den økologiske svineproduktion, hvor kvælstofudledningen kan være problematisk, vinder såkaldt agroforestry hastigt frem. Altså træer på markerne, hvor grisene lever, som både optager det overskydende kvælstof og binder CO2 fra atmosfæren.

Bæredygtighed handler om at give næste generation mindst lige så gode levevilkår, som vi selv har haft – og helst bedre. Jeg forstår, at kronikørerne grundlæggende sigter mod samme mål, som vi gør som økologer, og det er positivt. Men vejene, vi følger for at nå derhen, er vidt forskellige, og inden for økologien kommer vi aldrig til at tage sprøjtegiftene i anvendelse som en del af strategien. At belaste de økosystemer over og under jorden, som vores fødevarer bliver produceret i, med syntetiske giftstoffer, er i min verden ikke bæredygtigt.

Per Kølster er formand for Økologisk Landsforening – Danmarks forening af økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere