Balance mellem arbejde og privatliv - Småbørns-familier bør have bedre kår

SKAL VORES BØRN vokse op og trives, nytter det ikke, at mor og far ikke er nærværende i barndommen

Selvom jeg i dag er mor til to små børn, håber jeg på paradoksal vis at komme tilbage i politik igen, vel vidende at det bliver hårdt. For det er på høje tid, vi får lettet børnefamiliers kår, skriver debattøren.
Selvom jeg i dag er mor til to små børn, håber jeg på paradoksal vis at komme tilbage i politik igen, vel vidende at det bliver hårdt. For det er på høje tid, vi får lettet børnefamiliers kår, skriver debattøren. .

Anne Marie Geisler Andersen,kandidat til Borgerrepræsentationen og Folketinget samt tidligere MF for Radikale Venstre, Nordlandsgade 2, 5., København Syd, har skrevet indlægget.

I DEN SENESTE TID er jeg flere gange stødt på en problemstilling, som ligger mig meget på sinde både som mor og politiker. Nemlig den svære balance mellem arbejde og privatliv.

Denne var årsagen til, at jeg valgte ikke at genopstille til Folketinget, da vi ventede vores første barn. Men samtidig er den også medvirkende til, at jeg som kandidat til Borgerrepræsentationen i København ønsker at komme tilbage i politik igen.

LÆS OGSÅ: Alle, der kan, skal arbejde. Men de syge skal hjælpes langt bedre

Den bedste start på livet for mine børn harmonerede ikke med et krævende folketingsarbejde. Jeg har tidligere haft to stressudløste depressioner, og det ville jeg ikke risikere i mine børns første tid. Måske er netop det årsagen til, at der ikke bliver gjort mere for at bedre børnefamiliernes livssituation; nemlig at mange småbørnsforældre vælger det politiske arbejde fra, fordi det er så svært at balancere med familielivet.

Selvom jeg i dag er mor til to små børn, håber jeg på paradoksal vis at komme tilbage i politik igen, vel vidende at det bliver hårdt. For det er på høje tid, vi får lettet børnefamiliers kår. En alt for stresset hverdag skader både børn og forældre.

SKAL VORES BØRN vokse op og trives, nytter det ikke, at mor og far ikke er nærværende i barndommen, går ned med stress eller det, der er værre. Jo sværere det bliver for forældre at varetage forældrerollen, desto mere vil det kræve at samfundets institutioner. Det store spørgsmål er, hvad vi gør ved det.

Samfundets utallige mu-ligheder skaber en forventning om, at man også benytter dem, og det kræver en ufattelig evne til konstant at prioritere. Efterhånden er der så mange mennesker, som har svært ved at håndtere nutidens samfundsforhold, at vi ikke kan blive ved at reducere det til et individuelt problem. Vi er nødt til at forholde os kritisk til en kultur, hvor man konstant skal løbe stærkere for at leve op til de mange krav og idealer.

I højere grad må vi indrette samfundet efter de forskellige livsfaser. Der er perioder, som kræver mere af os på privatfronten. Det gælder ikke mindst årene med småbørn.

I Sverige har småbørnsforældre en lovfæstet ret til at gå ned i tid, hvilket giver dem bedre mulighed for at varetage forældrerollen. Særligt i en tid med høj ledighed synes dette et oplagt sted at starte, eftersom det kunne skabe flere job. Så hvorfor ikke gøre det samme i Danmark?