International debat: Stine Kromann Dragsted skriver fra Nigeria
TIL FORSVAR FOR pigebarnet og Intet dække for pædofile lød overskrifterne i de nigerianske aviser This Day og The Nation hen over sommeren. Reaktionen kom efter en afstemning i Nigerias senat, der skulle føre til det, forfatningsudvalget troede var en lille, ukompliceret ændring i den nigerianske forfatning. I stedet blev det startskuddet på en voldsom debat i landet for og imod barnebrude. Såvel den politiske forfatningskamp som den folkelige debat raser stadig.
Det var ellers ikke børneægteskaber, senatorerne skulle behandle, men derimod reglerne for statsborgerskab. Et stort flertal i senatet stemte i første omgang for at fjerne en bestemmelse om, at gifte kvinder automatisk betragtes som myndige uanset deres alder. Det førte til voldsomme protester fra senator Ahmed Yerima fra den nordlige stat Zamfara.
Nigeria kan ikke lovgive, når det gælder islamiske skikke, sagde senator Yerima bagefter på den nationale tv-kanal Channels Television. Ifølge Yerima er klausulen en vigtig anerkendelse af, at muslimsk-dominerede stater i Nigeria kan følge islamisk sharialovgivning og for eksempel lade piger under 18 blive gift, når de er, hvad Yerima kalder fysisk modne.
Senatets formand lod afstemningen gå om, for så snart der bliver blandet religiøse betragtninger ind i diskussionen, bliver det et følsomt spørgsmål, sagde han ifølge avisen Vanguard efter et møde med vrede kvinderettighedsorganisationer.
Ved anden afstemning blev klausulen stående. Formanden har nu lovet en tredje afstemning, og imens har den offentlige debat afsløret en dybt polariseret nigeriansk befolkning, når det gælder religion, kvindesyn og politiske spilleregler.
Kriminelle bruger nogle gange religion til at dække over deres perversioner, skrev den tidligere borgmester for hovedstaden Abuja, Nasir El-Rufai, på Twitter og ramte stemningen hos mange kristne nigerianere og menneskerettighedsaktivister, der finder, at Yerima og hans senatorkollegaer misbruger deres religion til at dække over børnemisbrug.
Nigeria er ikke en islamisk stat, vi er et multireligiøst land, så man kan ikke basere sine politiske holdninger på religion, lød det fra sangerinden Stella Damasus på tv-kanalen al-Jazeera, hvor hun debatterede med Yerima.
Du kan ikke fortælle mig, at din religion siger, at enhver kan misbruge piger på 13 år, erklærede sangerinden og hentydede til, at senator Yerima selv giftede sig med en 13-årig pige i 2010.
Men senatoren afviste alle beskyldningerne:
Sharialov er ikke baseret på menneskers tanker og idéer om, hvad der er rigtigt og forkert. Vores forfatning er den hellige Koran, og i den står der, at det ikke er alder, som er afgørende, men om en pige er fysisk moden. Hvis hun har fået menstruation, er hun en moden kvinde, fastslog Yerima.
Andre nigerianske muslimer ærgrer sig over, at religion overhovedet er blevet en del af debatten.
Den her slags diskussioner skaber en karikatur af islam og giver ikke-muslimer grund til at latterliggøre religionen. Det her bør handle om tidlige ægteskaber, om, at der er en million børn, som ikke går i skole alene i staten Zamfara, hvor senatoren kommer fra. Det er de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, vi bør diskutere, forklarede Aminu Gamawa, som er nigeriansk konfliktløsningsekspert, på al-Jazeeras debatprogram The Stream.
I onlinemagasinet ThinkAfricaPress sætter ngo-lederen Temitayo Erogbogbo da også spørgsmålstegn ved, om en nedstemning af klausulen virkelig vil hjælpe de mange nigerianske piger under 18 år, der hvert år bliver gift og bliver frarøvet deres barndom, helbred, fremtid og nogle gange deres liv.
Ifølge FN er 20 procent af alle nigerianske piger gift, når de fylder 15 år. Tallet stiger til 48 procent i den nordvestlige region, som Senator Yerima kommer fra, skriver Erogbogbo og peger på, at Nigeria vedtog en børnerettighedslov i 2003, som ikke er ratificeret, fordi 12 af Nigerias 36 stater endnu ikke har stadfæstet den.
Men det er en positiv udvikling, at vi i Nigeria pludselig alle diskuterer noget, der før var tabu, mener Erogbogbo.