KRISTELIGT Dagblad bragte den 24. april en kronik af næstformanden i Dansk-Armensk Forening, som jeg vil kommentere.
I 1915 beordrede Det Osmanniske Riges regering det meste af den armenske befolkning, som boede i eller tæt ved krigszonen, forflyttet til de sydlige provinser. Det er sandt, at under krigstilstande forværret af intern ufred, lokale grupper, der søgte hævn, røverier, hungersnød, epidemier og et svigtende statsapparat fandt en tragedie sted under forflytningen. Og vi benægter ikke armeniernes lidelser.
LÆS OGSÅ: Karen Jeppe hyldes som armeniernes heltinde
Det, vi gør indsigelse mod, er at præsentere de tragiske 1915-begivenheder som folkemord, en forbrydelse defineret i international lov. Mange fremtrædende historikere påstår netop, at 1915-begivenhederne ikke kan karakteriseres således.
Efter Første Verdenskrig blev de armenske påstande desuden undersøgt af sejrherrerne. Efterfølgende blev 144 osmanniske topembedsmænd arresteret og deporteret til Malta til retsforfølgelse af Storbritannien. Den britiske besættelsesmagt i Istanbul ledte alle vegne efter belastende beviser mod dem, så vel som de søgte assistance fra den amerikanske regering.
Der blev dog ikke fundet nogen beviser, som kunne understøtte de armenske påstande, og efter at have siddet i forvaring i to år og fire måneder på Malta blev alle de deporterede sat fri uden retsforfølgelse.
Den tyrkiske regering har åbnet alle sine arkiver inklusive de militære optegnelser. Det er også muligt at få adgang til de osmanniske arkiver via internettet. Derudover og i modstrid med Karapetians påstand indskrænker artikel 301 i den tyrkiske straffelov ikke den frie forskning og ytringsfriheden.
Rent faktisk opmuntrer Tyrkiet forskere til frit at undersøge og diskutere 1915-begivenhederne, og alle publiceringer inklusive dem, som forsvarer det armenske synspunkt, er tilgængelige i boghandlere og på biblioteket.
Desuden foreslog den tyrkiske regering officielt den armenske regering i 2005 at etablere en fælles historiekommission for at undersøge 1915-begivenhederne sammen og dele resultaterne med offentligheden. Vi mener fortsat, at denne kommissions arbejde kan bane vejen for at genetablere en gensidig tillid mellem de to nationer.
Sidst, men ikke mindst og selvom det ofte bliver brugt til at sprede misinformation, så påstandene om det såkaldte armenske folkemord virker troværdige, så har citatet tilskrevet Hitler intet historisk bevis.