DET VAR DEJLIGT, at socialborgmester i København, Mikkel Warming (EL), den 29. juli gav sig tid til at svare på mit indlæg fra den 19. juli om dobbeltdiagnosepatienter. Imidlertid fokuserer han ensidigt på misbrugsbehandlingen og forholder sig ikke til, at mere end halvdelen af patienterne i psykiatrien også har et misbrug.
Warming går ikke ind for parallelsystemer, hvilket jeg heller ikke er tilhænger af. Alligevel mener han, at flere psykiatere i kommunen er vejen frem i stedet for én samlet regional indsats for patienterne, der lige nu er kastebolde mellem kommune og region. Det skaber da unægteligt et parallelsystem.
LÆS OGSÅ: Mikkel Warming stopper som socialminister
Ifølge Warming har Københavns Kommune kompetencerne til at skabe en sammenhængende behandling, og allerede nu har man en samlet indsats i København. Han er dog den eneste blandt dem, jeg har været i kontakt med organisationer, politikere, eksperter og borgere som er af denne opfattelse.
DET FINDER JEG mildest talt tankevækkende! Så sent som i torsdag mødte jeg en ung pige, som var endt i hjemløshed, fordi det eneste sted, der kunne rumme både hendes alkoholmisbrug og hendes øvrige psykiske lidelser, var et herberg. Altså lige bortset fra den lukkede psykiatriske afdeling, som hun ikke ønskede at være på, fordi psykiatrien ikke er gearet til at behandle misbrugere.
Warming klandrer mig for kun at fokusere på ét problem, selvom mit ærinde netop er at få skabt helhed i behandlingen ved på samme tid at tage hånd om både misbrug og psykisk sygdom, som eksperter anbefaler det.
Jeg er fuldt ud bevidst om, at mennesker med dobbeltdiagnoser kan have andre udfordringer af for eksempel beskæftigelsesmæssig eller social karakter, men det gælder jo også psykiatriske patienter uden misbrug. Så uanset hvad skal kommunens sociale indsats kunne gå hånd i hånd med den regionale behandlingsindsats. Medmindre Warming da også mener, at kommunen skal varetage den psykiatriske behandling af mennesker uden misbrug?
Direkte skriver Warming, at han ønsker psykiatrien ud af hospitalerne og ud, hvor misbrugere er. Dette synes dog i direkte modstrid med, at et af udgangspunkterne for Københavns Kommunes kommende strategi for socialpsykiatrien netop er, at samarbejdet med behandlingspsykiatrien skal prioriteres. Jeg kan heller ikke tro, at Warming i ramme alvor forestiller sig, at kommunen skal varetage den psykiatriske behandling af misbrugere med svære sindslidelser, som ofte kræver indlæggelse.
WARMING SYNES AT modsige sig selv, idet han skriver, at misbrugere er meget forskellige, men også, at de skal findes i kommunale tilbud som herberger og væresteder. Netop fordi misbrugere er en broget flok, er langt fra alle i kontakt med det kommunale system. En stor del kommer i kontakt med psykiatrien, fordi de også har en anden psykisk lidelse.
Eftersom den mest effektive behandling af mennesker med dobbeltdiagnoser er en samtidig behandling af misbrug og psykisk sygdom, bør denne varetages af regionen, der har bedst mulighed for specialisering. Men når det så er sagt, skal der selvfølgelig være en opsøgende indsats fra kommunens side, på samme måde som de opsøgende psykiatriske teams skal opsøge både misbrugere og svært sindslidende.
Warming kalder mit forslag om at integrere misbrugsbehandlingen i den regionale behandlingspsykiatri for en lappeløsning. Men at flytte misbrugsbehandlingen til regionen er en omfattende og langsigtet omstrukturering, som kan løse problemet med manglende sammenhæng i behandlingen af mennesker med dobbeltdiagnoser. En problematik, som Warming mig bekendt er den eneste, der afviser eksistensen af.
Anne Marie Geisler Andersen er kandidat til Borgerrepræsentationen for Radikale Venstre. Hun er tidligere medlem af Folketinget og partiets psykiatriordfører