DEN 26. JANUAR tog Dorthe Enger afstand fra mit indlæg i Kristeligt Dagblad den 17. januar, hvor jeg kritiserer den vestlige benægtelseskultur. Min kritik gælder den islamistiske vold. Det andet kritikpunkt gælder meningsdanneres forsvar for islamismens voldelige fremfærd. Det er disse to kritikpunkter, Dorthe Enger tager afstand fra.
På forsiden af Kristeligt Dagblad i dag den 27. januar fremgår det, at 1,6 millioner flygter i Nigeria fra den muslimske gruppe Boko Haram. Dagen før kunne tv afsløre, at 43 politibetjente blev dræbt af muslimer i Filippinerne. Det er den slags, vi hører om dagligt.
Masken er faldet af ”Fredens religion”. Selv i Danmark er det muslimer, der forfølger kristne på asylcentre, i skoler og i boligkvarterer. De 300 millioner forfulgte kristne - og andre grupper - i Mellemøsten og i en række andre muslimske områder, vil Dorthe Enger heller ikke forholde sig til.
PROBLEMET ER, at den politisk korrekte elite har valgt at lukke øjnene for virkeligheden. ”Stenkast fra glashus” og ”man skal ikke dæmonisere en verdensreligion”. Sådan beskriver Dorthe Enger mit indlæg, og betjener sig af de sædvanlige politisk korrekte floskler! Jeg kan ikke dæmonisere en verdensreligion - det kan kun muslimerne selv!
Det er svært at se, hvilke ”stenkast” der er tale om. Siden 1849 har vi haft en grundlov i Danmark, der har sikret og udbygget demokratiet, herunder både religions- og ytringsfriheden. Det er denne frihed, jeg forsvarer!
Der er et citat af sangeren Niels Hausgaard i Kristeligt Dagblad den 27. januar, som udtrykker, hvad vi må kunne forvente af muslimerne selv: ”Jeg fatter ikke, hvordan de 98 procent af muslimerne, der ikke er fanatikere, vil lade sig stemple og latterliggøre i resten af verden. Det er dem, der skal bilægge striden.”
Hvis Dorthe Enger med ordet ”glashus” mener kristendommen, så er også det skudt forbi. I de mere end 40 år, jeg har været aktiv i den danske folkekirke, har jeg aldrig mødt et eksempel på modstand mod religionsfriheden. Både muslimer, jøder, buddister og alle andre religioner er velkomne i Danmark. Hvad terror angår, har jeg aldrig mødt ét menneske inden for kirken, der støtter nogen form for terror. Vi er imod terror!
DORTHE ENGER MÅ TY 800 år tilbage i tiden for at finde et eksempel på, at kristendommen kan være voldelig. Så kommer korstogene på banen. Heller ikke dem har jeg hørt nogen i kirken være stolt af. I øvrigt vil det være nyttigt at vide, hvorfor korstogene kom på banen.
De kom som svar på islams voldelige fremfærd gennem 100 år, hvor muslimske krigere med sværdet havde underlagt sig Mellemøsten, Lilleasien og det meste af Europa. Da var det, frankeren Karl Martell slog den muslimske bølge tilbage i slaget ved Poitiers i året 732. Herefter forsøgte man gennem korstogene at erobre nogle af de muslimsk-okkuperede områder tilbage. En både moralsk og strategisk fiasko!
At nævne Anders Behring Breivik som eksempel på kristen terror er jo helt hen i vejret. Mon Dorthe Enger har mødt een biskop, præst eller nogen kristen i Norge eller Danmark, der ikke reagerer med afsky på Breiviks grusomheder? Det er dog mærkeligt, at Dorthe Enger ikke forstår, at det er den demokratiske frihed, jeg og de fleste kæmper for i mødet med volden. Jeg må bare spørge: Er demokratiet og det pluralistisk åbne samfund, hvor vi kan færdes frit, ikke værd at kæmpe for?