Bente Klarlund: Vi kan nedsætte aldring, hvis vi kun spiser inden for et vist tidsrum i døgnet

For sundhedsforsker Bente Klarlund Pedersen giver det god, evidensbaseret mening at springe måltider over og gerne småsulte lidt

Overbevisende dyreforsøg peger på, at det nedsætter aldringsprocesserne, hvis vi kun spiser inden for et vist tidsrum i døgnet
Overbevisende dyreforsøg peger på, at det nedsætter aldringsprocesserne, hvis vi kun spiser inden for et vist tidsrum i døgnet. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Nej, der er ikke tale om endnu et slagtilbud fra slankeindustrien, for filosofien bag fasten er oldgammel og kendt i en eller anden udgave i stort set alle kulturer. Og de seneste årtier eller tre har lægevidenskaben for alvor kastet sig over fænomenet og gjort overraskende gennembrud.

I dyreforsøg satte forskerne sig oprindeligt for at finde ud af, hvilke konsekvenser det har, hvis for eksempel rundorme, bananfluer, gnavere eller – i et stort og meget langvarigt forsøg – rhesusaber, sættes på en skrap diæt. Altså at de indtager 30-40 procent mindre energi, end deres organisme egentlig har behov for.

Modsat hvad man måske skulle tro, levede de småsultende forsøgsdyr signifikant længere end deres artsfæller i kontrolgruppen, der havde fri adgang til foder. Og i studierne med pattedyr kunne man tydeligt konstatere, at de fik færre af de skavanker, som ellers rammer med alderen.

Ved et tilfælde fik forskerne imidlertid øje på en overset, men afgørende detalje; det var nemlig ikke så meget den kaloriebegrænsede diæt, der afgjorde resultatet. Det var, at forsøgsdyrene, i dette tilfælde rhesusaber, ikke havde haft adgang til føde i et længere tidsrum i døgnet. At det var selve pausen – de fastende timer – der udløste den gavnlige effekt på for eksempel stofskifte og insulinfølsomhed.

For et par måneder siden fyldte endnu et forsøg, denne gang med mus, mere evidens på teorien, og professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen er en af dem, der har ladet sig overbevise om, at det angiveligt ikke betyder helt så meget for vores sundhed, hvad eller hvor meget, vi spiser, som hvornår vi spiser.

Eller rettere – hvornår vi holder inde med at spise. Og den strategi kommer endda med den betragtelige sidegevinst, at de biologiske processer, fasten sætters i gang, og så er gavnlige for energiniveaet, hukommelsen og humøret. Det har hun blandt andet skrevet om i sin seneste bog ”Yngre med årene” og på sin faste klummeplads i dagbladet Politiken. Hun praktiserer selv en ad hoc-version, hvor hun gerne springer dagens måltider over, for så meget desto mere at kunne nyde middagen om aftenen.

Står vi over for et paradigmeskifte i forhold til, hvordan vi bør spise, for at holde os sunde og få et langt liv?

”Det er svært at sige, og der går nu nok et stykke tid, før Sundhedsstyrelsen går ud og anbefaler det, da der endnu ikke er solid evidens for at faste – eller rettere; at intermitterende faste eller tidsbegrænset spisning har de samme effekter på mennesker som på forsøgsdyr. Men de er superspændende, alle de studier, der er kommet frem. Ikke mindst, fordi de viser så signifikante effekter i forhold til forsøgsdyrenes aldringsprocesser. Det ser ud til, at fasten sænker stofskiftet og celledelingen i hele organismen og dermed får kroppens aldring til at køre langsommere. Fasten dæmper også den kroniske inflammation i kroppen og produktionen af frie iltradikaler. Det betyder en tilsvarende nedsat risiko for skader på DNA, proteiner og fedtstoffer – og dermed en mindre risiko for livsstilssygdomme som kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme.”

Det er januar, og mange er optaget af vægttab. Men du fremhæver hellere de biokemiske mekanismer, fasten udløser og som har indflydelse på vores kognitive evner.

”Jeg ved ikke, hvor anvendelig faste egentlig er til vægttab. Men ved intermitterende faste sker der flere ting, som ser ud til at påvirke vores kognitive evner og hukommelse. For eksempel producerer vi ketonstoffer, der medvirker til dannelse af en vækstfaktor – BDNF – der har betydning for hjernens hippocampus, og som også ser ud til at have indflydelse på vores humør.

Evolutionært er vi netop ikke indrettet til at skulle spise eller gå og snacke hele tiden, sådan som vi har adgang til det i dag.

Bente Klarlund

Professor og overlæge

Sultfornemmelsen udløser desuden adrenalin, som i sig selv er appetitdæmpende, men som også gør, at vi kommer lidt mere op på dupperne og kan præstere bedre. Den mekanisme i forbindelse med sult var formentlig også nyttig for stenaldermennesket, der skulle på jagt. Evolutionært er vi netop ikke indrettet til at skulle spise eller gå og snacke hele tiden, sådan som vi har adgang til det i dag. Der står jo frugt- og slikfade fremme på alle arbejdspladser.”

I konventionel slanke-logik lyder det ellers, at det er vigtigt ikke at sulte, og at man kommer i underskud med energi, hvis man ikke spiser tilstrækkeligt.

”Jeg mener som sagt ikke, at det er farligt at føle sult, tværtimod. Der hersker jo nærmest en kollektiv angst over for sult i vores samfund, og alle slankekure forsikrer om, at det ikke er nødvendigt. Men der findes jo også det modsatte begreb - ”post meal fatigue” – altså at man nærmere bliver sløv efter et stort måltid. Der er i det hele taget mange myter omkring kosten; for eksempel at man for alt i verden ikke bør springe morgenmaden over. Det findes der ingen videnskabelig evidens for, at det skulle være sundhedsskadeligt. Jeg har det selv fint med at gøre det, og i det hele taget droppe måltider, så jeg bedre kan få arbejdet igennem. Jeg får energi af det og hygger mig egentlig med det.”

Måltidet er også en kulturbærende institution. Hvordan passer det ind i vores hverdag og familieliv at skippe hovedmåltider?

”Jeg er selv meget begejstret for at spise, men synes netop at det fungerer godt på denne er måde, med af undlade at spise i løbet af dagen. Så kan jeg bedre hengive mig helt til maden, til vinen, til selskabet, når jeg i weekenden eller på andre tidspunkter skal spise sammen med andre. Hvis jeg spiste sådan tre gang om dagen, ville det gå galt. Efter festen kommer fasten. Det er faktisk ret nemt.”    

Det virker som om, du har meget viljestyrke?

”Forskellige former for faste kan måske netop være en øvelse i viljestyrke og mådehold. Det er vel også derfor, at mange religioner bruger fasten som en anledning til at udvise tålmodighed og solidaritet med dem, der intet har. Viljestyrke kan man jo omsætte til vaner, hvis man sørger for at skabe sig nogle nye rutiner. Tænk på, hvor hurtigt vi vænnede os til at holde afstand, bære mundbind og spritte af her under coronaen. Vi kan sagtens ændre vores vaner, hvis vi gør en indsats.”

Bente Klarlund Pedersen er professor og overlæge.